I dag kommer der skybrud - eller gør der? Derfor er forudsigelser så svære

Læs her og forstå, hvorfor vejret er så svært at forudse.

I store dele af landet er der varslet om skybrud. Men hvor meget skal man egentlig lægge i sådan en varsling? (Foto: Michael Bernstorff © DR brugerfoto)

Allerede nu har DMI flere gange denne sommer varslet om skybrud, som er, når der falder mere end 15 millimeter regn på en halv time. Men det langt fra altid, at varslerne rent faktisk bliver til noget.

DR har derfor talt med Herdis Damberg, meteorolog hos DMI, for at høre, hvorfor det er så svært at forudsige vejret.

Her er tre ting, du skal vide om skybrud og skybrudsvarsler:

1

Sommeren er højsæson for skybrud

Selvom skybrudssæsonen ikke har en fast start- eller slutdato, så er der en klar tendens til, at de fleste skybrud falder i sommermånederne, hvor solen kan varme jorden mest op.

I gennemsnit er der 22 dage om året, hvor der et eller andet sted i Danmark forekommer skybrud. Heraf falder 16 af dagene – eller godt tre fjerdedele af skybruddene – i sommermånederne.

Det viser en opgørelse fra DMI over skybrud i perioden 2011 til 2018.

Men det er der en ganske god forklaring på, fortæller Herdis Damberg:

- Skybrud er et sommerfænomen, fordi det kræver, at der sker en god opvarmning nede fra jorden og at der er koldere temperaturer højere op i atmosfæren. Så vi har simpelthen mere energi og fugtighed til stede om sommeren, der kan give de kraftigste skybrud – og jo kraftigere skybrud, vi snakker om, jo sværere er det i øvrigt at forudse, siger hun.

2

Skybrud kommer fra byger, og byger er svære at styre

Store mængder nedbør på kort tid kommer næsten altid i forbindelse med byger, og byger er per definition lokale.

Så når DMI varsler skybrud er det stort set umuligt at forudsige, hvor de store regnmængder kommer til at falde:

- Det handler meget om bygers natur. De opstår meget pludseligt og meget lokalt, hvilket betyder, at der kan være meget store forskelle på vejret blot få kilometer fra hinanden, siger meteorolog Herdis Damberg.

Et varsel om skybrud i hele landet betyder altså ikke, at alle kommer til at opleve et skybrud. Det betyder alene, at der er en risiko for mindst 15 millimeter på 30 minutter eller derunder, men at den pågældende vejrsituation gør det svært at udpege præcis, hvor det kommer.

- Så nogle steder, vil der være risiko for store mængder regn på kort tid, mens der andre slet ikke vil være noget, siger Herdis Damberg.

3

Risikomeldinger er hints og varsler er potentialer

Når DMI skriver om skybrud, kan de både lave en såkaldt risikomelding eller en reel varsling. Og der er forskel på de to, understreger Herdis Damberg:

- Ved risikomeldinger er vi ret usikre på, hvad der skal ske, mens vi ved varslinger er ret sikre på, at der kommer kraftige byger eller skybrud. Her er vi ’bare’ ofte usikre på den geografiske placering, fortæller hun.

Derfor skal en risikomelding ses som et hint om, at der er en vejrsituation, som kan udvikle sig til en varsling. Derfor bør man også løbende holde øje med begge.

- Når vi så varsler skybrud, så betyder det, at der er risiko for store mængder regn på kort tid. Og dermed er der grund til, at man tager sine forholdsregler og forsøger at forebygge eventuelle problemer i det omfang, man kan.

Hvis du er i tvivl om, hvad der definerer et skybrud, så se infografikken forneden.

Facebook
Twitter