I Thule har de set små doser nordlys i to uger

Fænomenet nordlys har farvet en ellers mørk himmel i Thule.

Den sorte himmel er dekoreret med et tyndt, grønt gardin, måske er der også lidt lilla langs kanten. Det er nordlys ved Pituffik (Thule Air Base) i Grønland.

Her har Sonny Michael Jacobsen været ude med kameraet den sidste aften i januar. Til DR Vejret skriver han:

- Billedet er taget sent den 31. januar, da lysskæret fra solen ( selvom den ikke  i øjebkikket kommer over horisonten) først skal væk.

Ser det i små doser

Det er faktisk lidt usædvanligt at have nordlys heroppe, så langt fra det normale udbredelses-område ved polarcirklen.

Beboerne i Thule har de sidste 14 dage kunne se lidt nordlys, forklarer han:

- Vi har set små doser hver dag. Ikke altid lige stærkt.

DMI skriver generelt om nordlys, at det opstår, når byger af energirig elektronstråling anslår atmosfærens atomer og molekyler, som kommer til at lyse.

Bliv klogere på nordlys

Nordlys ved Thule sidst i januar. (Foto: sonny michael jacobsen © Brugerbillede)

Nordlys beskrives som et af naturens absolut smukkeste vejrfænomener. Du kan blive meget klogere på nordlys ved at gå ind på Jesper Grønnes hjemmeside.

DR Vejret vil som altid også gerne have dine billeder eller video. Send gerne dem, som du vil dele med DR Vejret og vores brugere. Du kan maile dem til 1212@dr.dk, eller vejret@dr.dk.

Du kan også vælge at bruge app'en.

Øverst i artiklen kan du se en imponerende video af nordlys optaget i 2012 af Jesper Grønne.

Facebook
Twitter