Indian summer venter - men hvad er det?

Begrebet giver sommerdage i efteråret, men det har også en mystisk oprindelse blandt nybyggere og indianere.

Selvom begrebet er en fast vending i sproget for amerikanere, og efterhånden også have fået plads i det danske sprog, er der stor usikkerhed om, hvornår det reelt kan bruges. Og endnu større mystik om, hvor det stammer fra, og hvorfor indianerne skal blandes ind i en vejrsituation.

Indian summer. Det lyder eksotisk, og oftest følger der også dage med høje temperaturer, når vi taler om det. Men begrebet er svært at definere af den simple grund, at der ikke findes en definition. Hverken meteorologisk eller i klassisk forstand.

Og derfor er der stor forskel på, hvordan det anvendes, og om hvilke vejrtyper der kan få navnet knyttet til.

Alligevel vil begrebet nok få plads i talestrømmen, når vi i næste uge har udsigt til tre dage med mere end 20 grader, ingen regn og rolig vind.

Hos DR Vejret mener meteorolog Søren Jacobsen dog, at det er for tidligt på sæsonen at bruge de amerikanske termer.

- Jeg oplever, at begrebet bliver lidt ”misbrugt”. Hvis der kommer varm luft op over landet i september, råber alt og alle indian summer med det samme – det er i min optik forkert brug af begrebet. Sommervarme i september kalder jeg for sensommer.

- Hvis der er tale om indian summer, som vi kender begrebet fra New England, så skal der være gulnet løv – altså sommervejr i efterårsfarver, siger han og fortæller, at med vejrudsigten for næste uge, er det mere relevant at tale om "sensommervejr".

Amerikansk fænomen

Der hersker fortsat mystik om, hvad begrebet egentlig betyder, og hvor det kommer fra. Tilbage i 1996 undersøgte den amerikanske vejrhistoriker William R. Deedler fra National Weather Service, det amerikanske nationale vejrcenter, historien bag.

Han fandt ud af, at udtrykket stammer fra Nordamerika. Det er første gang nævnt 17. januar 1778. Her blev det knyttet til en periode, der var usædvanlig for årstiden.

- (...) en tid med varme, karakteristisk med et roligt vejr og generelt diset, det kaldes indian summer, selvom sne og kortvarig frost sagtens kan have forekommet forinden, som franskmanden St. John de Crevecoeur skrev i et brev, sendt under Den amerikanske uafhængighedskrig.

Efterårets farver skal gerne være at spore, før man kan kalde det indian summer. (Foto: Liselotte Kahns - Århus © (C) DR brugerbillede)

Nattefrost og gyldne nuancer

Andre historiske eksempler har dog også et andet element med; nattefrosten. En ægte indian summer har man først, når en kortvarigt, men hård frost efterfølges af usædvanlig varme.

Og skal det tages som et direkte krav, er der ingen grund til at hive begrebet frem i Danmark, siger Søren Jacobsen.

- Plus 20 grader og roligt vejr i september er sensommervejr i min optik. Er vi henne i oktober og har over 20 grader med roligt vejr, så kan man godt kalde for det for indian summer.

- Især hvis der har været frost forinden, fordi det så peger tilbage mod den oprindelige beskrivelse af indian summer, siger han og nævner, at flere også hæfter sig ved, at det derved sker i den periode af året, hvor træernes blade har skiftet farve til de gule og røde farver.

Rent meteorologisk er fænomenet normalt i USA. Når et højtryk over den centrale del af Canada bevæger sig mod sydøst, skubber det en arktisk kulde ned over det nordøstlige USA. Det betyder hård frost. Når højtrykket rammer Atlanterhavet, skubbes varme fra syd op over det østlige USA og sydlige Canada. Derfor bliver det varmt og ofte diset.

Der er dog ingen fastsatte temperaturgrænser, som vi skal over, før begrebet kan bruges. Derfor kan det ikke bruges på samme måde som de danske, faste udtryk sommerdag (25 grader), varme- og hedebølge (henholdsvis 23 og 28 grader i tre dage i streg).

Næste uge byder på dage med få skyer, rolig vind og plads til solen på himlen. Det sørger et højtryk fra Sydeuropa for, og det vil opleves som i sommerlige dage. (Foto: Roland Lindelof Neuhaus Olsen)

Og indianerne?

Og usikkerheden gør sig også gældende, når man forsøger at grave en forklaring frem om selve navnet. Hvorfor har lige indianerne lagt navn til begrebet?

William R. Deedler, vejrhistorikeren fra National Weather Service, mente, at begrebet må være flere hundrede år gammel. Når de første kilder er fra slutningen af 1700-tallet, må udtrykket være opstået tidligere for at blive en del af sproget hos befolkningen.

Meteorolog Søren Jacobsen har været amerikanerens overvejelser igennem.

- William R. Deedler fremhæver den teori, at indianerne udnyttede det rolige, disede og varme vejr til at intensivere jagten og måske angreb på nybyggere og de engelske og franske kolonimagter. Men en anden teori er, at man faktuelt ved, at de skibe, der blev lastet under disse rolige vejrperioder i efteråret til sejlads på det Indiske Ocean, havde lastemærket I.S. for indian summer, forklarer han.

Så selvom vi må undvære nattefrost, indianere og fragtskibe, så bliver mandag, tirsdag og onsdag altså med sommerligt vejr, siger Søren Jacobsen.

- Men det er slet ikke relevant at tale om indian summer endnu, slutter han.

Kilder: DMI, National Weather Service og DR Arkiv.

Facebook
Twitter