Januar slog alle varmerekorder - men hvordan?

Især varm luft fra vest har givet en ualmindelig mild januar i år.

Kortet viser, hvor det har været varmere og koldere i januar - sammenlignet med en 30-årig periode fra 1981-2010. Det er især mod nord og øst, at det har været varmere end gennemsnittet. (© Copernicus Climate Change Service/ECMWF.)

Årets første måned blev så varm og våd, at den slog den hidtige varmerekord fra 2007, hvor januar havde en gennemsnitstemperatur på fem plusgrader.

Herhjemme lå gennemsnitstemperaturen i januar 2020 på 5,5 varmegrader – en halv grad varmere end 2007.

Men Danmark er ikke det eneste land, der har oplevet en atypisk mild begyndelse på året.

Den europæiske rekord fra 2007 blev slået med 0,2 grader, og forklaringen skal findes i de nordlige egne.

Norge fik sommertemperaturer

Den 2. januar 2020 var det nærmest sommer mellem Trondheim og Bergen i Norge.

Ved Sunndalsøra i Møre og Romsdal viste termometrene 19 grader, en ny rekord til samlingen.

Europas nordøstligste hjørne har generelt haft varmen på besøg væsentlig længere tid end normalt.

Mange steder i Norge og Rusland har temperaturerne været seks grader over normalen, mens Finland havde hele 15 døgn med over fem varmegrader.

Det er syv døgn flere end den gamle rekord fra 1930.

Langt de fleste år siden 1987 har været varmere end gennemsnittet. Man skal tilbage til 2010 for at finde en tilsvarende afvigelse til den kolde side.

Vejrsystemer skaber varmepumpe

Årsagen til det varme januarvejr finder vi til havs.

Det meste af januar har der været et kraftigt højtryk over den portugisiske øgruppe Azorerne i Atlanterhavet, og det har til tider bredt sig et godt stykke ind over den sydlige og centrale del af Europa.

Det – og en stribe kraftige lavtryk i Atlanterhavet – har skubbet varm luft forholdsvis langt mod det nordlige og østlige Europa.

Når der er store forskelle i trykket mellem højtrykket ved Azorerne og de vandrende lavtryk, som passerer Island, får vi oftest milde og våde vintre. Det kaldes for positiv NAO.

Hvis trykforskellen er mindre, får vi lange kolde og tørre vintre. Her påvirkes vejret i højere grad af højtryk, der kommer ind østfra.

Kuldepolerne ligger i år på en måde, som skubber varme langt ind over den nordlige og østlige del af Europa (© Copernicus Climate Change Service/ECMWF)

Også rekord på verdensplan

Den globale temperaturrekord for januar er også blevet slået - men kun marginalt. Her er der blot tale om en forøgelse på 0,03 grader i forhold til rekorden fra 2016.

Januarvarmen har virkelig bidt sig fast fra 2015 og frem – og de seneste 18 år har der kun været en enkelt januar, hvor temperaturgennemsnittet var lavere end normalt. Det var tilbage i 2008, hvor januar lå 1,4 grader lavere.

Samtidig er temperaturen steget med cirka 0,2 grader hvert tiende år siden 1970’erne.

Så noget kunne tyde på, at det bliver sjældnere og sjældnere, at vi bliver ramt af snefnug i januar.