Johanne har elsket og udskældt bæver i baghaven: 'Jeg synes absolut, at den skal blive hængende'

Bæveren skaber jævnligt konflikt mellem natur og mennesker, men i Johannes have prøver de at leve side om side.

En lille dæmning nederst i Johanne Arum Jensens have vidner om bæverens tilstedeværelse. (Foto: Alexander Janku Ravn Homilius © DR vejret)

En gul regnfrakke smyger sig gennem den tætte rørskov, og man skal træde raskt til for at følge med.

Små, hurtige skridt er også bedst, hvis man vil undgå våde tæer og dråber fra rørenes blade, der let kan ramme en i hovedet.

Kvinden i regnfrakken hedder Johanne Arum Jensen, og hun har taget DR Vejret med på minisafari i sin baghave nær Arresø i Nordsjælland, hvor vi er på udkig efter stedets nyeste beboer, der har slået sig ned, hvor haven krydses af en lille å.

Johanne Arum Jensen har ganske vist aldrig selv mødt den nye beboer, men at den er her, hersker der ikke tvivl om.

Det viser optagelserne fra vildtkameraet, og sporene i naturen er heller ikke til at tage fejl af.

Lige ud for haven tager åen et lille hop ned over en samling tykke grene. Grenene udgør en lille dæmning, og det er bæveren, der har bygget den, så åen nu er i to niveauer med lidt mere vand i den første del.

- Jeg er vildt imponeret over, hvordan den kan stoppe vandet, bare ved hjælp af det, siger Johanne Arum Jensen.

Hun og manden Jørgen opdagede dyret, da de i efteråret fandt en masse afgnavede træer og grene i en radius på ti til tyve meter nær åen, og siden har de fulgt bæveren tæt.

Optagelser fra et vildtkamera viser to af de nordsjællandske bævere.

På nuværende tidspunkt er der formentlig tale om en lille familie med både voksne bævere og bæverunger, og Jørgen og Johanne Arum Jensen er glade for deres nye naboer.

Men det er ikke alle i området, der er det.

I vinters blev dæmningen gentagne gange nedbrudt, og en morgen var dæmningen pludselig helt fjernet af ukendte gerningsmænd.

Det var synd, synes de, for den gamle dæmning var både flottere og mere solid end den nye, fordi bæveren øjensynligt ville have den til at holde hele vinteren.

Men det fik den altså ikke lov til.

Dæmningen er vigtig for bæveren

Når bæveren for nogen er en upopulær gæst, skyldes det, at den let kan ændre vandstanden i søer og vandløb.

Bæveren bygger sin rede i et hulrum over vandets overflade, men for at kunne leve i tryghed for rovdyr og for fortsat at kunne finde føde, selvom åen fryser til, vil den gerne have, at indgangen til hulen ligger under vandoverfladen.

Når der i en periode falder ganske lidt regn og åens niveau falder, bygger den derfor en dæmning for at øge vandstanden der, hvor hulen ligger.

Men bæverens byggeri kan også betyde, at områder ovenfor oversvømmes.

Det kan for eksempel ramme landmandens marker, jægerens jagtarealer, og dæmningerne kan også få skyld for at forværre problemer med oversvømmelser og stormflod i byerne, fordi vandet kan have svært ved at løbe væk.

En til tider kaotisk gæst

På grund af de konflikter bæveren skaber, kan man være nødt til at regulere bæverens liv flere steder, selvom det egentlig ville være bedst for naturen at give den frit spil.

Det siger vildtforvaltningskonsulent ved Naturstyrelsen Niels Worm, der i 1999 var med til at genindføre bæveren i Danmark efter 2.500 års fravær.

Det skete først i Vestjylland og ti år senere i Nordsjælland.

I Vestjylland er der nu op mod 270 bævere, og i Nordsjælland er der mellem 60 og 70, hvilket svarer til en lille tredobling af det antal, man har sat ud.

- Formålet var at skabe en masse kaos i den meget velordnede natur, vi har, fortæller Niels Worm.

Og det er lige nøjagtig, hvad man har fået.

Dæmningen hæver vandstanden i den øverste del af åen, hvor bæveren har bygget sin hule, så den kan leve i fred for rovdyr. (Foto: Klaus Videbæk © DR vejret)

I både Vestjylland og Nordsjælland kan man se, hvordan bæveren har været med til at danne nye levesteder for dyr og fugle, fordi bæveren skaber en masse ravage med dens byggerier.

Bæveren kan også bidrage til at sænke niveauet af belastende klimaudledninger, fordi dens dæmninger oversvømmer lavbundsjorde, hvilket holder på CO2’en i jorden.

At bæveren nogle gange bliver kaldt for naturens egen landskabsingeniør, er derfor også helt berettiget, lyder det fra Niels Worm.

Ønsker bævere i hele landet

Løsningen, så både dyr og mennesker kan trives, mener han, kan være at hjælpe bæveren med at sprede sig til resten af landet, så man opnår en bæredygtig bestand med mindst 50 bæverterritorier i hver landsdel, så den ikke kun er i Vestjylland og Nordsjælland.

I Vestjylland har den allerede bevæget sig fra Lemvig over Limfjorden til Thy og også mod syd til Kolding og Esbjerg-området. Så måske sker det helt af sig selv.

En stor og bæredygtig bestand vil betyde, at bæverens effekt på naturen kommer til gavn flere steder, men også at man mere effektivt kan regulere bæverens adfærd de steder, hvor den er et problem - uden at det udgør en trussel for bestanden.

For at undgå ballade og hærværk mod bæverens bo i Johanne Arum Jensens og Jørgens have, gør de sammen med Naturstyrelsen en lille indsats for at bæverens dæmning ikke vokser sig alt for stor.

De fjerner jævnligt grene fra toppen af dæmningen, og for nylig satte Naturstyrelsen også et lille stykke stødtråd op, der skal sende et signal til bæveren om, hvor højt den må bygge.

Risikoen ved at blande sig i bæverens adfærd er dog, at den på et tidspunkt flytter længere op ad åen, hvor vandet er dybere.

Men det håber Johanne Arum Jensen ikke sker.

Selvom bæveren kan finde på at fælde små træer, er den fra et haveejers perspektiv faktisk nemmere at have med at gøre, end så mange andre vilde dyr.

- Den har for det første sin levevis nede i vandet, den stjæler ikke vores kartofler, og den hugger heller ikke vores ænder eller noget som helst andet. Så vi kan jo simpelthen betragte den i fred og ro, siger Johanne Arum Jensen.

- Jeg synes absolut, at den skal blive hængende.

FacebookTwitter