Jorden eksploderer i Rusland, og man aner ikke hvorfor

En række store kratere undrer forskere, men klimaændringerne er en del af forklaringen.

De enorme krater ligger i en afsides krog af det Rusland. Indtil videre har man opdaget 17 kratere.

De er flere meter brede og endnu dybere, og så er de årsag til stor undren hos alverdens forskere.

En række kæmpe kratere er skudt op i den russiske tundra, og selvom ingen har den endelige forklaring, så er vejret med stor sandsynlighed en medskyldig faktor.

Kraterne er nemlig skabt af eksplosioner fra undergrunden. Sprængstoffet er metangas, der tidligere har været holdt nede af permafrosten, men nu siver op, fordi stigende temperaturer i den arktiske del af Sibirien har fået permafrosten til at tø.

- Vi ved fra tidligere, at permafrosten har virket som en form for trykkoger, der i hvert fald kan holde metangassen nede, siger professor Torben Røjle Christensen, der er videnskabelig leder på det Arktiske Research Center ved Aarhus Universitet.

Han er blandt de forskere, der har fulgt med i undersøgelserne fra Rusland. Kraterne vidner nemlig om, hvor store kræfter, der ligger gemt i undergrunden i form af drivhusgassen metan.

Den enorme størrelse på Rusland gør det vanskeligt for forskere at opdage alle kratere. Mange af dem findes ved at overvåge det afsides dele af landet med satellit.

De første kratere blev opdaget tilbage i 2014, da en helikopter tilfældigvis overfløj et område. Siden er der fundet i alt 17 store kratere. Det seneste, der har fået navnet C17, er 25 meter i diameter og 33 meter dybt. Det ligger på halvøen Yamal.

Man ved, at de store eksplosioner er forårsaget af den metangas, der ligger i undergrunden, og som pludselig kan trække op, fordi permafrosten er væk. Men der er stadig ikke nogen, der har et svar på, hvad det er, der forårsager selve eksplosionen.

- Vi må nok erkende, at det her er et af de områder med klimaforandringer, som vi stadig ikke forstår det fulde sammenhæng af, siger Torben Røjle Christensen.

En bøvs fra undergrunden

Man har oplevet lignende situationer andre steder på jorden, hvor iskapper har blottet jord, der ellers har været gemt væk. Blandt andet på Grønland, hvor det Arktiske Research Center ved Aarhus Universitet har forsket.

- Det er ikke ukendt med de her bøvser, der bryder op af jorden. Men der er ikke noget, der tyder på, at vi kan forvente at se kratere og eksplosioner lignende det i Rusland andre steder. Det handler i høj grad om, hvordan de lokale jordbundsforhold er, siger Torben Røjle Christensen.

Ikke en yderligere belastning

Metangas er en drivhusgas, der påvirker atmosfæren. Derfor er det også en af de faktorer, som forskerne holder øje med, når de skal vurdere klodens tilstand.

Fra jordoverfladen er der 33 meter ned til bunden af det store krater. Man ved ikke, hvad der antænder eksplosionen af metangas, men permafrosten kan fungere som en form for låg på de underjordiske lagre.

Torben Røjle Christensen er medforfatter på to rapporter, der netop beskæftiger sig med klimaforandringerne, herunder en vurdering af kraterne. Den første er udkommet, mens den anden udkommer senere i år på den internationale side for arktisk overvågning, AMAL, Arctic Monitoring & Assessment Programme.

På baggrund af de rapporter er der ikke grund til at frygte, at de formentlig store mængder gas, der gemmer sig under permafrosten, udgør et ekstra slag i maven på Moder Jord i kampen mod klimaforandringerne.

- Alt tyder på, at de mængder, der ligger i undergrunden, er regnet med i de analyser, vi har lavet af metans klimabelastning, siger han.

Det er dog stadig et felt, der overvåges nøje af forskere. Eller i hvert fald så nøje, som man kan overvåget område, der strækker sig over et par tusinde kilometer på tværs af Sibiriens tundra.

- Det er noget med, at man sidder med satellitbilleder og prøver at spotte, om der er kommet nye til. Nogen gange kan det være svært at sige, om det er et nyt krater, eller det bare er nyt, at vi finder det, siger Torben Røjle Christensen.

FacebookTwitter