Juhuu: Nu begynder de lyse nætter

Et særligt kendetegn ved den danske sommer er nætterne, som aldrig bliver helt mørke. I dag er det den officielle ankomst for de lyse nætter.

Hvis du bliver oppe hele natten, kan du følge solens bane rundt, fra den går ned i nordvest, til den står op i nordøst (© DR Grafik)

Kan du mærke, de nærmer sig? De lange, magiske sommeraftener. Tilbragt på terrassen i skæret fra solnedgangens bløde, mælkede lys.

I ni lange måneder har vi ventet på dem, siden de

forlod
os i august og blev erstattet af sorte nætter, morgener med mulm og dunkle eftermiddage. Men det er glemt nu.

For mange danskere er de lyse nætters begyndelse en klar markering af, at sommeren er på vej. Og selvom fænomenet vender tilbage år efter år, modtager vi det med begejstring, fordi vi har levet i mørket så længe.

Og lige nøjagtig i dag begynder de lyse nætter i København. Skagboerne har allerede i nogle dage kunnet nyde fænomenet, som langsomt drager sydpå. At vi har fået lyse nætter, betyder, at selv når solen er gået ned, bliver det aldrig fuldkommen mørkt om natten. Det skyldes, at solen ikke synker særligt langt ned under horisonten, og formår derfor stadig at lyse himlen en smule op.

Aldrig under 18 grader

Skal vi gå mere videnskabeligt til værks, må vi først konstatere, at jorden drejer om solen med en akse, der hælder 23,5 grader. I sommerhalvåret tipper jorden derfor ind mod solen, som således vil skinne mere på den nordlige halvkugle hele sommeren.

Vi oplever, at solen går ned hver aften, men ikke nær så langt ned under horisonten som om vinteren. Helt videnskabeligt er lyse nætter defineret ved, at solen aldrig kommer under 18 grader under horisonten. Som en nem huskerregel begynder de lyse nætter i København den 5. maj (5/5) og slutter den 8. august (8/8).

Tusmørke om sommeren

"Men...", tilføjer den gæve læser: "Det er jo alligevel stadig relativt mørkt om natten i sommerhalvåret."

Det er sandt, og det skyldes, at der er forskellige grader af tusmørke. Tusmørket er det tidsrum, der går fra solnedgang, og indtil solen har nået en vis højde under horisonten. Man skelner mellem tre slags tusmørke:

  • Det borgerlige tusmørke: Det er det, vi normalt bare betegner som tusmørke. Solens centrum er mindre end seks grader under horisonten. Udendørs aktiviteter kan i reglen foregå uden kunstlys, og både horisontlinjen og genstande på jorden kan tydeligt ses.

  • Det nautiske tusmørke: Nå solens centrum er mindre end 12 grader under horisonten.Her kan du som regel se omridset af genstande på jorden.

  • Det astronomiske tusmørke: Det er defineret ved, at solens centrum er mindre end 18 grader under horisonten. Her ser du et mere eller mindre kraftigt genskær af solens lys på himlen.

(Foto: DMI)

De lyse nætter begynder som sagt, når solen aldrig kommer mere end 18 grader under horisonten. Med andre ord når det astronomiske tusmørke varer hele natten.

Når vi kommer hen omkring sommersolhverv den 21. juni, vil solen kun dykke så lidt under horisonten, at vi natten igennem har nautisk tusmørke, og det er altså her omkring vi oplever den lyseste del af de lyse nætter. Derfra går det igen den anden vej, for til sidst - den 7. august - at vinke farvel og på gensyn til de lyse nætter.

Hårene rejste sig hjemme i stuerne, da Dafne Stilund Nielsen fra DR's Pigekor i 'Fællessang' på DR1 sang Alberte Windings 'Lyse nætter.'

Facebook
Twitter