Vores klode sveder.
Det må siges at være konklusionen efter en juli måned med rekordhøje temperaturer på tværs af planeten.
Faktisk betyder den ekstreme varme, at vi er på vej mod den varmeste måned nogensinde målt.
Det viser analyser fra blandt andet DMI, Den Meteorologiske Verdensorganisation (WMO), EU's klimatjeneste Copernicus og Leipzig Universitet.
- Det ekstreme vejr, som har påvirket millioner af mennesker i juli, er desværre det barske resultat af klimaforandringer - og kun en forsmag på, hvad der venter os, siger generalsekretæren for WMO, Petteri Taalas, i en pressemeddelelse.
- Behovet for at reducere drivhusgasser er vigtigere end nogensinde. Klimahandling er ikke en luksus. Det er et must, siger han.
Ifølge analysen fra Leipzig Universitet forventes julis globale gennemsnitstemperatur at ligge 1,3-1,7 grader over den gennemsnitlige julitemperatur, før vi begyndte at opvarme planeten ved at forbrænde fossile brændstoffer.
Og juli 2023 ser ud til at blive 0,2 grader varmere end juli 2019, som har haft den tvivlsomme rekord for varmeste måned hidtil.
- Det bliver ikke kun den varmeste juli, men også den varmeste måned nogensinde målt på den absolutte globale middeltemperatur. Vi skal måske tusinder, hvis ikke titusinder af år tilbage for at finde tilsvarende varme forhold på vores planet.
Det siger Karsten Haustein, der er klimaforsker ved Leipzig Universitet.
Grafen viser, hvordan 21 ud af de 30 varmeste dage på jorden er målt i juli:
48,9 grader om natten i dødens dal
Allerede nu kan forskerne slå fast, at de første tre uger af juli har været de varmeste tre uger.
Ekstreme hedebølger i Nordamerika, Asien og Europa har bidraget til den kedelige rekord.
Med en nattetemperatur på 48,9 grader registrerede Death Valley i Californien i USA den varmeste nat, der nogensinde er registreret globalt. I Algeriet har man også noteret sig rekordhøje nattetemperaturer i Afrika.
Professor Eigil Kaas fra Center for Klimaforskning under DMI fortæller, at han er overrasket over tallene.
Han understreger, at selvom juli ikke er slut, er billedet meget klart.
- Det her er noget, man kan sige med meget stor sikkerhed, fordi vi via vejrprognoserne ved ret nøjagtigt, hvordan vejret bliver de næste fire dage.
Eigil Kaas forklarer, at der har været meget debat om, hvorvidt de høje temperaturer på kloden blandt andet skyldes vejrfænomenet El Niño.
Fænomenet opstår, når overfladevandet i dele af Stillehavet bliver varmere, end det plejer. Det påvirker vejret, og øger blandt andet risikoen for tørke på dele af kloden.
- Normalt vil El Niño ikke vise sig allerede nu på de globale middeltemperaturer, men først sig inden for de næste 12 måneder.
- Derfor må hovedårsagen til den varme juli simpelthen være, at vi har en igangværende global opvarmning, som skyldes os mennesker, og hvad vi udleder ud i atmosfæren, siger Eigil Kaas.
Og juni måned har været den varmeste juni nogensinde målt.
Den var endda "betydeligt varmere" end den hidtidige rekord sat i juni 2019 ifølge EU's Coperncus.
Desuden har en international undersøgelse for nylig slået fast, at menneskeskabte klimaforandringer spiller en "overvældende" rolle i de ekstreme hedebølger, som i øjeblikket blandt andet hærger i Sydeuropa.
Ifølge undersøgelsen har stigende koncentrationer af drivhusgasser i atmosfæren gjort den europæiske hedebølge 2,5 grader varmere, end den ville have været i en verden uden klimaforandringer.
Vi kan stadig nå Paris
Forskerne i analyserne vurderer ikke, at julis ekstreme vejr betyder, at vi har overskredet målene i Parisaftalen.
Ifølge aftalen skal den gennemsnitlige globale temperaturstigning holdes "godt under" to grader og helst ikke overstige 1,5 grader frem mod år 2100.
Temperaturstigningen i juli har godt nok nået 1,5 graders grænsen, men den gennemsnitlige opvarmning måles over en længere tidskala.
Men vi får mere og mere travlt. Ifølge FN har verden lige nu kurs på en temperaturstigning på 2,6 grader og muligheden for at holde de 1,5 grader bliver mere og mere teoretisk.