Klimasikring forskønner de danske kystbyer

Værnet mod skybrud og stormflod gør danske byer smukkere og mere rekreative.

Klimatilpasning i Grøndalen i København. Grøft med træer, buske og blomster. Grøften forsinker og nedsiver regnvandet. (Foto: Mads Jensen © (arkivfoto) Scanpix)

Vi har allerede af flere omgange fået forsmag på, hvad klimaændringerne vil betyde for de danske kystbyer.

I 2015 blev Jyllands vestkyst ramt af stormflod efter stormen Gorm. Med stormen Urd kom efterfølgende stormflod i de indre danske farvande i januar 2017, og igen i januar 2019 blev mange af de samme havnebyer i den vestlige Østersø oversvømmet.

Klimaforandringerne påvirker vejr og vandstand i hele verden, men i et maritimt land som Danmark med over 8000 km kyst, må vi sikre os ekstra meget mod vandet.

Lokale løsninger på et globalt problem

Voldsomme skybrud i Danmark i blandt andet 2011 førte til, at regeringen og Kommunernes Landsforening i 2013 indgik en aftale om klimatilpasning, som forpligtede alle kommuner at gennemføre risikokortlægning og udarbejde klimatilpasningsplaner.

Siden da er flere kommuner kommet ud af starthullerne med tilpasningsløsninger, der ikke bare beskytter byerne mod oversvømmelser, men også løfter byens udseende og aktiviteter.

Fredericia - kanalbyen

Fredericia er én af ti danske kystbyer, som har en særlig udfordring i forhold til at håndtere kommende havvandsstigninger og stormflodshændelser.

Flere gange har storme eller blot kraftige blæsevejr ”skubbet” havvand ind i de indre danske farvande eller endda skvulpet tilbage efter lang tids vestenvind, som pludselig ophører. Og det udsætter især byerne i den vestlige del af Østersøen.

En stor del af Fredericia ligger 1,5 meter over dagligt vande, men på grund af byens beliggenhed ud til Lillebælt, har bymidten gentagne gange været ramt af oversvømmelser forårsaget af storme, der har presset vandet fra Lillebælt op over kajen ved byens gamle havn.

Klima- og byfornyelsesplan

Fredericia har tidligere huset en stor fabrik, Kemira, som blev lukket i 2014, men grunden er stadig forurenet. Ved at grave nye kanaler, som kan lede overskydende vand væk, kan man bruge den rene overskydende jord til at indkapsle den forurenede jord og samtidig hæve grunden.

Det nye byggeri vil således være hævet og kan derfor modstå eventuelle fremtidige vandstandsstigninger. Udsigten til kanalerne vil desuden gøre bydelen attraktiv. Projektet skal udvikles løbende over de næste 20 – 25 år. Se mere på Kanalbyen.dk.

Svendborg – Den Blå Kant

Havnebyen på Sydfyn har også planlagt en samlet byfornyelse og klimasikring. Svendborg har store højdeforskelle, som kan give udfordringer i tilfælde af skybrud, og den ligger lige ud til Østersøen, som efterhånden har en del stormfloder på samvittigheden.

Så sent som i år, den 26. april, fik Svendborg årets første skybrud med 21,4 millimeter på en halv time.

De store højdeforskelle giver nogle særlige problemer ved de hyppigere og kraftigere skybrud og højvande, der følger af klimaforandringerne. Samtidig rummer havnen og den tilgrænsende by enorme samfundsmæssige værdier, som skal beskyttes.

For at sikre sig mod skybrud og kraftig regn, vil Svendborg lave render, som leder vandet fra land ned til havnen, og i tilfælde af højere vandstand eller stormflod, vil man bygge en kombineret bro og højvandssikring.

Collage fra Jessens Mole i Svenborg. (© Fremtidens Havn)

Projektets hovedgreb er derfor at etablere en klimasikringskant - den blå kant - på havnens yderside, som sikrer den indre havn mod oversvømmelser på op til tre meter.

Projektet blev udviklet i forbindelse med en konkurrence i 2017, og som nu er ved at blive implementeret i flere etaper. Desuden er der indtænkt etablering af nye byrum, som for eksempel et havnebad, en havnepark, en strandpromenade og et broanlæg ved træskibshavnen. I første omgang har byrådet afsat 24 millioner kroner til en første etape.

Se mere på Den Blå Kant.

Tilsvarende konkurrencer er ved at blive arrangeret i byer som Randers og Lemvig og i Aalborg leder man lige nu efter arkitekter, der vil deltage i konkurrencen.

Højer

Højer by skal også forskønnes, så det kan blive en turistmagnet midt i marsken.

Men byen bliver ikke bare flottere, for klimaet er tænkt ind i byfornyelsen. Det betyder lettere afledning af overfladeregnvand, og på den gamle industrigrund skal der være en sø, der kan fungere som reservoir for overskydende regnvand i tilfælde af skybrud.

Se indslaget fra Vores Vejr, da vi besøgte Højer den 6. maj 2019.

Facebook
Twitter