Korte dage er lig med masser af flotte solopgange og solnedgange

En smuk solopgang går sjældent vores seeres og læseres næser - eller øjne - forbi, og vi har allerede haft mange smukke stunder i december.

  • Dagen går på hæld, og solen kaster sine sidste stråler ind over Ørestaden Syd. (Foto: Mads Dreier- Ørestad Syd © dr)
  • Morgenstund ved Skanderborg Sø. (Foto: Flemming Kristensen - Skanderborg © dr)
  • Afslutningen på en smuk og solrig dag nord for Hjørring. (Foto: Ole Grove Jørgensen)
  • "Når jeg er hjemme igen fra arbejdet, rammer jeg den gode gyldne time :-)" skriver Oscar til os. (Foto: Oscar Luis Levcovich © dr)
  • Tove Skipper fra Hadsten kunne nyde denne smukke solnedgang på sin eftermiddagstur den 3. december. (Foto: Tove Skipper)
  • Den 3. december var solnedgangen mindst lige så smuk over Vesterfjord i Hobro. (Foto: Niels Marius Andersen)
  • "Træernes sorte silhuetter mod en glødende aftenhimmel er både fascinerende og lidt uhyggelig. Der er kuldegrader og snevejr under opsejling." Skrev Charlotte Jäger fra Fredensborg i går. (Foto: Charlotte Jäger)
  • Skovbrand eller solnedgang? Også et glimt af solnedgangen i Fredensborg. (Foto: Charlotte Jäger)
  • Inger Nielsen var ude på en kølig men smuk morgentur på Aalbæk Strand nord for Frederikshavn lørdag morgen. (Foto: Inger Nielsen)
  • Michaels hund Eros ser også ud til at nyde udsigten over Almindsø i Silkeborg. (Foto: Michael Berstorff - Silkeborg © dr)
  • Solnedgang over Sortedams Sø i København og et tyndt lag is på vandet lørdag eftermiddag. Brrr... (Foto: Rita Radmer - Sjælsø © dr)
  • Søndag morgen i Vojens. (Foto: Torben Andersen - Vojens © dr)
  • Koldt og frostklart vejr over Vejle Fjord, men Else Maria trodsede kulden og nød solens entré. (Foto: Else-Marie Jørgensen - Vejle Fjord © dr)
  • Lørdag morgen ved Horsens Fjord bød også på en smuk solopgang. (Foto: Rasmus Bjerner © dr)
  • I 2000 fods højde over Sydsjælland i formiddags var der også lidt godt til øjnene. (Foto: Allan Grynnerup © dr)
1 / 15

December er ikke kun lig med juletid. Det er også den ene af de to måneder, hvor dagene er kortest.

Der er nok mange, der savner lidt mere sollys og glæder sig til, at dagene igen bliver længere, men skal man se lyst på de korte dage, så er det en fordel, at vi ofte bliver beriget med den smukkeste røde, orange, gule, lilla og lyseblå himmel på vej til og fra arbejde eller skole.

Og det er vi vist alle sammen ret vilde med - i hvert fald at dømme ud fra vores DR Vejret-mailbox.

Send endelig flere billeder til os på vejret@dr.dk eller 1212@dr.dk.

Facebook
Twitter