Lange vintre

Den igangværende vinter ser ikke ud til at ville slippe os endeligt lige med det samme. Men er det nu så usædvanligt?

Storebæltsfærgerne blev generet af isen i 1996 (Foto: DR © DR)

De fleste danskere føler nok at vi har haft vinter siden sneen begyndte at falde mellem jul og nytår.

Selv om februar blev forholdsvis varm, så har vi egentlig haft vinterlignende tilstande siden da. Set i lyset af de seneste 15 vintre er det usædvanligt at vinteren er så lang, men tidligere har vi haft en del isvintre, som netop er lange for at kunne køle havet ned under frysepunktet.

Sidste år, hvor vi også havde vinter i marts måned frem til jævndøgn, begyndte vinteren først midt i februar. Så der følte vi ikke vinteren varede så længe.

Men for at finde en vinter af samme længde som i år skal vi tilbage til 1996, hvor vinteren begyndte lige før julen 1995 og varede til sidst i marts. Vinteren 95/96 kom efter de mange milde vintre, som kom efter de tre isvintre i 80'erne, hvor den sidste i 1987 først sluttede i hen i marts.

Hvorfor lige i år

Der er ingen umiddelbar regularitet  i forkomsten af hårde og lange vintre. De kommer med med mellemrum, uden at det er til at forudsige hvornår. Af og til kommer de to eller tre efter hinanden, som det kendes fra krigsvintrene og de tre i 80'erne.

Den grundlæggende årsag er at lufttrykket over Arktis bliver højere end normalt, så den almindelige vestenstrømning af mild luft fra Atlanterhavet bliver bøjet af mod syd.

Når den milde luft fra vest udebliver, vil kontinenterne bliver koldere og koldere indtil solen får fat i forårets løb. Således vil det højtryk, som lige nu ligger over Skandinavien, fastholde den kolde østenvind, så de vinterlige tilstande fortsætter.

Isvintre

Der er ikke nogen meteorologisk definition på begrebet isvinter, men isen skal genere sejladsen og isbryderne skal i aktivitet.

Facebook
Twitter