Linseskyen: Himlens smukke paddehat

Skyer er ikke bare skyer. Og de optager rigtig mange af DR Vejrets brugere. Se spørgsmål og svar om linseskyén nedenunder.

Linseskyen optræder i områder med fjelde og bjerge. Linseskyerne her er fra Grønland. Arkivfoto. (Foto: Ruth Guttesen © Brugerbillede)

Hvorfor ser skyen ud som en paddehat ? Denne sky bevægede sig meget lidt. Sådan lyder et par af de spørgsmål om skyer, som DR Vejret har fået sammen med skybilleder.

I Valle Gran Rey på øen La Gomera har Gunnar Lykke Holm oplevet en stor sky, som kun bevægede sig meget lidt og nærmest lå stille.

Her en linsesky fra øen La Gomera.

Og i Sydspanien har Keld Hviid på sin ferie øst for Malaga set en sky, der ligner en paddehat.

Her en linsesky fra øen La Gomera. (Foto: Keld Hviid © Brugerbillede)

Opstår i bjerge

Skyerne ses ofte i områder med bjerge og fjelde, siger DR Nyheders vejrvært Herdis Damberg:

- Skyen hedder Altocumulus Lenticularis og er en speciel sky, som ofte ses nær bjerge og fjelde. De dannes i to til syv kilometers højde på læsiden af et fjeld i forbindelse med en kraftig vind på tværs af fjeldet.

Det latinske navn er Altocumulus Lenticularis og i mere daglig tale linsesky, fordi faconen er som en linse.

Ny luft genrerer skyen

På grund af fjeldet opstår en bølgende bevægelse i luftstrømmen, der afkøles efterhånden som den strømmer op over fjeldet.

Når luft afkøles kan den indeholde mindre fugt, og dermed fortætter vanddampen til skydråber. Skyerne får den bløde linseform på grund af den bølgende bevægelse i luften.

Skyerne kan tit se ud som om de ligger stille på den ene side af fjeldet, fordi ny luft hele tiden generer skyen, mens den opløses igen lidt væk fra fjeldet.

Her en linsesky fra øen La Gomera.

De er meget smukke og endnu smukkere i solnedgang.

Du kan også være heldig at solens stråler spredes i skyen og danner regnbuens farver. Dette kan ske, fordi skyerne består af iskrystaller og derved fungerer som små prismer, som spreder lysets farver.

FacebookTwitter