Lørdag byder på gråt og mest tørt vejr - sol mod nord

Befinder du dig i denne weekend nær østvendte kyster, kan du roligt tage en varm sweater på under vindjakke.

Skal du i haven eller på en frisk gåtur i dag, kan du sagtens lade regnsæt og paraply hænge på knagen. Det meste af landet bliver det nemlig i dag tørt vejr.

Dog vil det svage lavtryk, som ligger midt i landet, sende lidt regn af sig i de yderste områder af Danmark. Det er især den sydlige del af landet og på Bornholm, at der kan være lidt regn i eftermiddag og aften.

I den nordlige del af Jylland kan der falde regn i eftermiddag, men det er også dér, man har de bedste solchancer i dag.

Solen har da kigget frem flere steder i den østlige og nordlige del af landet. Men det mest generelle billede i dag er gråt og mildt vejr.

Køligere ved østvendte kyster

Befinder du dig i denne weekend nær østvendte kyster, kan du roligt tage en varm sweater på under vindjakken. I de sydlige egne og ved kyster med pålandsvind vil der kun være 6 til 10 grader, mens temperaturen i resten af landet ligger mellem 12 og 16 grader.

Vinden bliver let til jævn omkring øst, men i de sydlige egne efterhånden let til frisk fra sydvest.

I nat: tåget og mest tørt

De fleste vil få en tør nat. Men først på natten kan især de nordlige og østlige egne få stedvis regn eller byger. Efterhånden bliver det dog overvejende tørt, mens en del skyer vil hænge over det meste af landet. I de sydlige egne kan stedvis tåge forekomme, når vinden aftager og bliver svag til jævn fra vest og sydvest. Samtidig falder temperaturen til mellem 3 og 8 grader.

  • Print
  • Del artiklen: