Måske den smukkeste morgen denne vinter

Kom du sent ud af fjerene her til morgen, missede du vinterens måske smukkeste solopgang.

Nordenvinden er ikke bare en kold vind her til lands, det er også en tør vind, som er rigtig velegnet til at rydde op i tungt skydække.

Efter flere dage med mange skyer i de fleste landsdele, kunne hele landet stå op til en kold og nærmest sprød morgenstund. Så nordenvinden svigtede heller ikke denne gang.

Morgenstunden bød på frost rigtig mange steder, og den laveste temperatur blev målt i Billund i Midtjylland med -5,7 °C.

  • Hvem sagde fiskestang og en termokande? Hvidovre strand her til morgen med udsigt mod Amager Fælled. (Foto: Gøther Mathisen © DR BRUGERBILLEDER)
    1 / 7
  • Horsens fjord i morgendrama mellem lys og skygge. (Foto: Rasmus Bjerner © DR BRugerbillede)
    2 / 7
  • Tove Skipper fotograferer som oftest fra Hadsund, som også i dag fik lagt en glød over morgenfrosten. (Foto: Tove Skipper © DR BRUGERBILLEDER)
    3 / 7
  • Frostkold morgen med en sjælden sol på besøg og højvande i Lillebælt. I hvert fald på Snoghøjsiden, skriver Tina Prytz. (Foto: Tina Prytz © DR BRUGERBILLEDER)
    4 / 7
  • Flot omgang frostklar morgensol i Kliplev, Sønderjylland. -3 °C, skriver Roland Olsen. (Foto: Roland Olsen © DRBrugerbilleder)
    5 / 7
  • Nærbillede af solopgangen, som den så ud over Vejle Fjord. (Foto: Nikolaj Clausen © DR BRUGERBILLEDER)
    6 / 7
  • Københavns Nordhavn i det spæde morgenlys fra øst. (Foto: Niels Rydahl Jensen © DRBrugerbilleder)
    7 / 7