Mange danskere fornemmede det nok allerede, da dagen begyndte at gry: mandagen soler sig i solskin. Solen kommer til at slås lidt med skyerne om pladsen på himlen i dagens løb, men det holder tørt de fleste steder. Kun i Sydvestjylland og på Bornholm kan der komme nogle småbyger.
En blæsende omgang
Termometeret vil toppe et sted mellem fem og syv grader. Vinden, der kommer fra nordvest, bliver let til frisk ind over land. Ved kysterne op til kuling, og ved Vestkysten endda helt op til hård kuling i aften.
Nu ændrer vindretningen
Det er sidste dag med nordvestenvind i denne omgang. Fra i morgen drejer vinden i nord og derfra videre om i østlige retninger. Det skubber kold luft ned til os, og hvis du ikke allerede har fundet de tykke vanter frem, er det nok på tide.