Martin bygger skibe som i vikingetiden: 'Det er vildt, hvad man kan lave med simple redskaber'

Under åben himmel dyrker han og et par kolleger det tusind år gamle håndværk.

Martin Rodevad Dael har arbejdet med vikingeskibet her siden 2017. Det vil være færdigt i løbet af i år og klar til at komme i vandet ved Roskilde Fjord i år 2022. (Foto: Klaus Videbæk © DR vejret)

Træspånerne flyver omkring i luften, når øksen i lette hug rammer det tykke træ.

Dunk, dunk, dunk, siger det.

Nogenlunde sådan må det også have lydt for næsten tusind år siden, da det oprindelige skib blev bygget, men i dag er det 42-årige Martin Rodevad Dael, der svinger øksen.

- Det her stykke skal være cirka en tomme tyk. Så der skal tages en del af, konstaterer han, inden han hugger videre.

Martin Rodevad Dael er skibstømrer og bådebygger, og planken, som han er i færd med at skære ud, skal lægges i gulvet - eller dørken som det også hedder - i et 14 meter langt handelsskib fra omkring år 1040.

Sådan et skib blev fundet ved Roskilde Fjord i 1962, og nu er Martin Rodevad Dael, en kollega og en praktikant ved Vikingeskibsmuseet i Roskilde ved at lave en rekonstruktion.

Martin Rodevad Dael blev uddannet skibstømrer i 1996 og har rejst verden rundt for at få det gamle håndværk ind under huden. (Foto: Klaus Videbæk © DR vejret)

Det sker ved bruge de samme redskaber, der blev benyttet dengang, og i øvrigt efterligne de forhold, som man forestiller sig, at skibet er bygget under.

Af den grund foregår byggeriet ikke på et værft eller i en hal, men under åben himmel, hvor man får mulighed for at undersøge, hvordan vind og vejr sætter sine spor i træskibet, mens det bygges.

- Hvis det er en våd og overskyet sommer, er det ikke så hårdt ved materialet, fortæller Martin Rodevad Dael.

- Men hvis det er en meget tør og solrig sommer, så er det, siger han.

Udnytter træets naturlige styrke

Bådebyggerne bruger friskt egetræ, som man også gjorde det for tusind år siden.

Det er nemt at forarbejde, men når det kommer ud i solen og ikke står i vand, kan det begynde at flække, fordi det tørrer meget hurtigt.

Derfor må det have en ordentlig gang olie og tjære, og man kan nemt få klistrede fingre, hvis man sætter hænderne det forkerte sted på Martin Rodevad Daels skib.

Tyk tjære og olie beskytter skibets trædele mod udtørring, så det ikke sprækker alt for meget. (Foto: Klaus Videbæk © DR vejret)

En anden måde for vikingerne til at gøre skibet modstandygtigt var, at udnytte den styrke, der naturligt ligger i træet.

Hvis man saver i træ, som vi gør, når vi skal bygge noget i dag, vil man komme til at save træfibrene i træet over, og selvom det giver nogle præcise snit, gør det træet mindre stærkt.

Ved at kløve træet, som vikingerne gjorde, kan man derimod bevare strukturerne i træet, og det forbliver stærkt.

Kigger især efter væltede træer

Når man skal hugge planker ud til et vikingeskib, forsøger man at kløve den tykke egestamme ud i kiler.

Man skal her forestille sig, at enden af stammen er ligesom en lagkage, der skal skæres ud i 16 lige store stykker.

Hvert enkelt stykke er op til et par meter højt, og når de er skåret fri, kan de herefter formes til planker med en økse.

Det er hårdt arbejde at forme træet, så det kommer til at passe ind på skibet. Det er en kopi af det gamle vikingeskib Skuldelev 3, som også står på museet. (Foto: Klaus Videbæk © DR vejret)

Martin Rodevad Dael er også omhyggelig i udvælgelsen af stammerne.

Han vil allerhelst bruge træer, der er væltet naturligt, på grund af blæsevejr eller i en storm, og ikke træer, der er fældet.

Når man fælder et træ ved at hugge det over, falder det meget brat mod jorden, og kronen i toppen af træet bliver let smadret i faldet. Hvis et træ derimod vælter i storm, bliver hele roden typisk revet op.

Det giver ofte en blødere landing, hvor kronen bevares, og kronen og grenene kan udnyttes i de forskellige former, som der er brug for på skibet, uden at træet skæres i stykker.

Det for kan for eksempel være i konstruktionen omkring masten, der skal være rigtig stærk for at modstå presset fra sejlet.

Et simpelt værktøj, hvor man kører en bue på tværs af et bor, gør det ud for en boremaskine. (Foto: Klaus Videbæk © DR vejret)

Det er en lang proces at bygge et vikingeskib.

Bådebyggerne arbejder på skibet i hele sommerhalvåret, og selvom de begyndte i 2017, er de ikke færdige endnu.

Mere sjæl i at arbejde med træ

Sammenlignet med moderne skibsbyggematerialer som stål og glasfiber, må man knokle mere med træet for at få det til at makke ret.

Til gengæld er resultatet flot, og træarbejdet har mere sjæl og historie, fordi træet selv har haft et liv, før det blev brugt på skibet, mener Martin Rodevad Dael.

Han er glad for at kunne vise de gamle metoder frem for skoleklasser og andre besøgende på museet, mens plankerne hugges til.

- Vi viser, at man kan lave noget rigtig vildt selv med simple redskaber, og at vikingerne har været innovative ligesom os, siger han.

Bådebyggerne fra Roskildes største bedrift er krigsskibet Havhingsten fra Glendalough. Det er 30 meter langt og klarede i 2007 og 2008 en tur til Dublin i Irland og tilbage igen med 60 mand ombord. Undervejs havnede det i storm, og besætningen fik redningsdragter på, men vikingeskibet viste sig selv under barske forhold at være meget robust. (Foto: Werner Karrasch © Vikingeskibsmuseet i Roskilde)

Efter planen skal skibet være færdigt i år og sættes på vandet næste år.

Det glæder Martin Rodevad Dael sig til. Det er først, når skibet kommer ud i bølgerne, at man for alvor kan se, hvad det duer til.

- Det er hårdt arbejde at kløve ud og hugge til, men det er en stor tilfredsstillelse at se noget ryge i vandet, som det har taget lang tid at lave, siger han.

Facebook
Twitter