Megen sol og næsten intet vand: Tørken presser landbruget

Landmænd har i år måttet bruge vanding tidligere end ellers for at sikre høsten.

Et vandingsanlæg vander en rapsmark nær Viborg. (Foto: Henning Bagger © Henning Bagger)

Når du kører forbi en mark i den kommende tid, kan du møde en maskine, der normalt først huserer senere på året: Vandingsmaskinen.

Årets første

tørke
er nemlig allerede i gang, og det er usædvanligt, at april byder på så hårde kår for jordbunden - og dermed for landmændene. De har derfor haft travlt med at sikre, at deres korn og majs får nok vand. Planternes rødder suger nemlig snart forgæves, fordi jordvandsmagasinet er tæt på at være tømt.

En af dem, der har trukket vandingsmaskinen ud på marken, er landmand Henrik Kildegaard fra Ringe på Fyn:

- Det er nødvendigt at vande, fordi meget af fugten er væk fra roden ved planterne. Vores vinterbyg har mangel på vand, og det kan vi se ved, at bladene længere nede på planten begynder at krølle sammen, forklarer han.

Flytter man blikket fra markerne og videre til Danmarks Meteorologiske Institut,

DMI
, så har deres tørkeindeks også allerede nået toppen af skalaen. På skalaen, der går fra 0 til 10, ligger april på 9,4.

Ny farve og masser af sol

Problemerne med

tørke
rammer landbruget efter en vinter, der har haft store mængder regn. Det har også truet planterne, og selvom det har haft den betydning, at jorden har indeholdt meget vand, så er det allerede optaget af planterne og fordampet.

Man kan se på planterne, at de står i tør jordbund, ved at de er begyndt at skifte farve fra grøn til mere brunlig.

Sådan ser vinterbyggen på Henrik Kildegaards marker også ud. Derfor har hans vandingsmaskine kørt hver dag i over en uge, og det er meget usædvanligt for årstiden.

Men i april i år har vi fået betydelig flere timers solskin hver dag, end vi normalt måler. Kombineret med usædvanlig lidt nedbør har det fået den midtfynske landmand til at åbne for vandet:

- Det er meget tidligt, det er to uger før vi plejer, og vi gør det, fordi vi ikke har fået nedbør siden starten af marts, så det er ved at være ekstremt tørt, fortæller han.

Men udsigterne til regn er lange. April måned er den måned på året, hvor det regner mindst. Typisk falder der 30 millimeter - i år er tallet nede på 5,1.

Vejrvært
DR
Vejret Christian Cherry vurderer også, at der er brug for kunstvanding over markerne resten af måneden:

-

Prognoserne
for resten af april giver ikke meget nedbør. Det bliver mere ustadigt i næste uge, hvor vi kan få et par millimeter lokalt. Men vi skal frem til torsdag i den kommende uge, før at
vedvarende
regn ser ud til at komme ind over landet. Inden da vil tørkeindekset nærme sig det maksimale, og de få millimeter vil ikke gøre nogen reel forskel, fordi de fordamper og samtidig skal forsøge at mætte en meget tør jord, siger han.

På markerne i Ringe på Fyn bliver de

prognoser
heller ikke omsat til en ny vandingsstrategi.

Landmand Henrik Kildegaard vurderer, at han har brug for dage med regnskyer på himlen.

- Vi kunne godt bruge 20-25 millimeter stille regn fordelt på en dags tid, siger han.

Facebook
Twitter