Hvis du den seneste måned har gået rundt med en følelse af, at det danske sommervejr i særdeleshed var elendigt og vådt, så har du fornemmet helt rigtigt.

Juli anno 2023 har nemlig slået den hidtidige rekord for nedbør fra 1931.

Med hele 140,8 millimeter blev den mere end 90-årige rekord, der lyder på 140 millimeter lige præcis slået, fortæller DR’s vejrvært Thomas Mørk.

- Vejret i juli står i skarp kontrast til juni, som endte med at blive meget, meget tør og solrig, siger han.

Og som om det ikke skulle være nok, så har temperaturen også været under gennemsnittet.

- Det har været én grad under normalen, hvis vi kigger på hele landet i snit for hele måneden. Så det har både været småkøligt og vådt.

Desuden har juli i år kun budt på fem rigtige sommerdage, der af DMI defineres som dage, hvor temperaturen når over 25 grader.

- Det er bestemt også under normalen for en juli måned. Det er normalt meget mere sommerligt, hvis man kigger tilbage over de seneste år, end det vi har oplevet i år, siger Thomas Mørk.

Tallene herunder stammer fra DMI og viser, hvordan vejret normaltvis har været i Danmark i perioden 1991-2020. Tallene kaldes også for klimanormal:

August byder (måske) på mere sommmerligt vejr

Hvis din definition af godt dansk sommervejr rimer på solskin og højere temperaturer, end juli har budt på, så skal du måske kigge frem mod august, fortæller DR’s vejrvært.

For kigger man med lidt forsigtighed på de lange prognoser, begynder de at fortælle om lidt tørrere vejr og temperaturer, som er tættere på normalen for august.

Men det kommer formentligt hverken til at ske i den første eller anden uge af måneden, lyder det fra Thomas Mørk.

- Uden at jeg på nogen måde vil love flot sensommervejr, så ser det ud til, at vi godt kunne få mindre regn, måske lidt mere sol og temperaturer, som kunne være en anelse højere.

- Men detaljerne tør jeg slet ikke komme ind på endnu, siger han.

Kigger man på det danske vejr de seneste år, er juli normalt en tørrere måned end august.

Men sådan ser det altså ikke ud til at blive i år.

- I august begynder vi ellers normalt at få de lidt kraftigere skybrud, der dukker op i sensommeren. Men også sådan bliver det nok heller ikke i år. Så vi får altså lidt det modsatte af en normal sommer.

Giver forsmag på fremtidens vejr

Både dette års udgave af juni og juli giver en forsmag på, hvordan fremtidens sommervejr kan blive i Danmark, forklarer Thomas Mørk.

Allerede nu kan man nemlig se, at vejrsystemer med øget hyppighed låser sig fast over bestemte områder og giver det samme vejr i en længere periode.

Mens vi i juni herhjemme var låst under et højtryk, der gav sol, tørvejr og varme, var vi i juli låst fast under et lavtryk, som gav skyer, regn og til tider blæst.

- Der er noget, der tyder på, at vi fremover kommer til at se den samme vejrtype i længere tid. Det er noget, vi allerede begynder at observere, og der er også indikationer af det i prognoserne for fremtidens klima, siger Thomas Mørk.

- I bund og grund var det egentlig det samme, der skete i juni og juli i år. Vi lå bare forskelligt i forhold til de fastlåste vejrsystemer.

Forklaringen er den samme, som der bliver peget på andre steder i verden, som oplever forandringer i vejret i disse år.

- Det er klimaforandringerne, der er i spil, forklarer Thomas Mørk.

- Når vi får de fastlåste vejrsystemer, så betyder det også gerne, at det ekstreme vejr i systemerne bliver endnu mere ekstremt. Så tørke og varme bliver pludseligt mere udtalt, mens bygeaktivitet og skybrud også kan blive mere ekstremt.