Mexico raseres af orkan, og 2022 kan give flere storme end normalt

Prognoserne giver stor sandsynlighed for, at Nord- og Sydamerika kan blive ramt hårdt igen i år.

Ved Huatulco i Mexico har orkanen, der nu er nedtonet til en tropisk storm, skabt store ødelæggelser de seneste dage. Billedet er fra mandag 30. maj. Foto: Gil OBED / AFP) (Foto: GIL OBED © Ritzau Scanpix)

Orkanen Agatha hærger lige nu Mexicos sydlige vestkyst, og selvom den er nedgraderet fra en kategori 2 orkan til en tropisk storm, er den en påmindelse om, hvilken sæson vi bevæger os ind i. Langs kysterne i Nord- og Sydamerika er de kommende måneder nemlig det tidspunkt på året, hvor der typisk er flest orkaner.

Og der er nedslående meldinger fra NOAA, National Oceanic and Atmospheric Administration, der er den amerikanske institution, der blandt andet overvåger storme.

De har vurderet sandsynligheden for, hvor mange storme og orkaner, der kommer til fastlandet fra Atlanterhavet. Og her ender deres estimat for sæsonen 2022 på, at der er 65 procent sandsynlighed for, at vi i år får flere orkaner end normalt.

En af forklaringerne er højere temperatur end normalt for årstiden i Atlanterhavet, siger meteorolog ved DR Vejret Mikael Jarnvig.

- For tiden er havtemperaturen i Atlanterhavet også højere end normalt og det vil også øge risikoen for kraftige tropiske orkaner. De tropiske orkaner lever så at sige af vanddampen fra det varme ocean, og jo mere varm vanddamp, der er, jo lettere forstærkes orkanen.

Kysterne mod Atlanterhavet går en hård periode i møde. Der kan komme adskillige storme og kraftige orkaner, der i løbet af deres færd ind over landet kan ødelægge store områder. Her er det ødelæggelserne efter orkanen Gustav tilbage i 2008 i Cuba. Foto: EPA/CLAUDIA DAUT / POOL (Foto: CLAUDIA DAUT / POOL © Scanpix Denmark)

Flere kraftige storme

Bor man i et af landene ud til Atlanterhavet, kan der vente en voldsom sæson. NOAA forudser, at der i 2022 kan komme mellem 14 og 21 storme, hvor vindhastighederne er over 17 meter i sekundet. Det er, hvad vi i dansk sammenhæng kalder hård kuling.

Af de amerikanske storme, forventer NOAA desuden, at seks til ti af dem kan nå vindstyrker på 33 meter i sekundet, og derved kategoriseres som orkaner. Og af de orkaner kan tre til seks af dem udvikle sig til kategori 3, 4 eller 5. Det vil sige, at de har vindhastigheder på 49 meter i sekundet eller mere. I fremtiden vil der sandsynligvis komme flere

Og vi kan forvente flere af den slags meldinger, tror Mikael Jarnvig.

- Med den globale opvarmning er havet jo også blevet varmere, så på længere sigt må vi imødese en større tendens til kraftigere tropiske orkaner.

NOAA skriver selv, at sikkerheden i deres forudsigelser er 70 procent, og holder det stik, vil det være det syvende år i streg, hvor der er kommet flere storme og orkaner end normalt.

Havets forandring giver energi til storme

De storme og orkaner, der udvikler sig i Atlanterhavet, er også påvirket af det vejrfænomen, der kaldes El Niño og La Niña. Det er et fænomen, hvor temperaturen og derved luften i havet ændrer sig i løbet af måneder.

- Når vi har La Niña, ændres atmosfærens strømningsmønster på en måde, der betyder større ustabilitet i Atlanterhavet sydøst for Caribien. Og det er i dette område, at de atlantiske tropiske orkaner udvikles, efter de er blevet dannet ud for Vestafrika. På den måde vil La Niña betyde større risiko for kraftige tropiske orkaner.

Havtemperaturen har stor betydning for, hvordan atmosfæren ovenover opfører sig. Hvis havet er relativt varmt, så vil der være større tendens til, at luften bliver ustabil og derved danner byger.