Middelhavet: Potentiale for tropisk-lignende storm

Sådan så det ud ved Den Franske Riviera 7. og 8. november 2011.

Den Franske Riviera og kysterne langs Middelhavet forbinder de fleste nok med palmer, sol og dejlige strand. Men den forestilling er der risiko for, kan blive en helt anden inden for det næste døgn. Et sjældent og ekstremt vejrfænomen er nemlig under opsejling i Middelhavet: en vejrudvikling der kan betyde kæmpebølger, vind af stormstyrke og gedigne mængder nedbør.

Ifølge wetteronline.de er en stormudvikling lige nu i fuld udvikling over Korsika og Sardinien, og den kan gå hen at blive så slem, at den kan blive kategoriseret som en tropisk storm – eller det man kalder en tropisk-lignende storm. Tropiske storme er dog normalt noget, man forbinder med Atlanterhavet og Stillehavet, men i sjældne tilfælde kan lignende stormsystemer opstå i Middelhavet. Dette sker normalt kun om vinteren, hvor kold luft blæser hen over det stadig varme vand. Det giver anledning til kraftige tordenvejr, som dog kun er meget kortvarige, da både Middelhavet og Adriaterhavet ikke er store nok til at give stormen nok kraft og saft, som de kan få i f.eks. Atlanterhavet.

Tropisk storm i Frankrig 2011

Selv om at en såkaldt tropisk-lignende storm er sjældent, så oplevede man en sådan 7. november 2011. Her opdagede amerikanske meteorologer fra National Hurricane Center i Miami stormen – det var første gang nogensinde, at en sådan blev kategoriseret, og navnet blev derfor 01M. Her var det et subtropisk lavtryk ud fra Korsikas kyst, som udviklede sig heftigt og skabte overskrifter i mange aviser.

Men det er ikke første gang, at store stormsystemer opstår i Middelhavet. Storme med tropiske karakteristika opstod i januar 1982, september 1983, januar 1995 og i oktober 2007.

Der er potentiale

Noget tyder på, at der er potentiale til at stormen kan udvikle sig i en kraftig retning. Lige nu er havtemperaturen nogle steder mellem 25 og 30 grader, hvilket er højere end normalt. Det fremmer dannelsen af en tropisk-lignende storm. Prognoserne går i forskellige retninger, men det ser ud til, at man godt kan forberede sig på kraftig regn, tordenvejr og måske kan der også dannes skypumper.

Facebook
Twitter