Mørket på tilbagetog: Lysere eftermiddage vender så småt tilbage

Mange savner de lyse dagstimer – og de kommer nu snigende.

Vi nærmer os årets korteste dag - her står solen op i december over Operaen i København. (Foto: Niels Rydahl Jensen © brugerbillede)

Går du også og er småtræt af, at det er mørkt, når du tager på arbejde eller i skole om morgenen, og også når du vender hjem igen?

Dagslyset er savnet, men nu er der noget at se frem til.

Vi kalder dem de tre glæder til den vinterdeprimerede eller til den, der bare er glad for, at foråret ganske, ganske langsomt begynder at give sig til kende.

Snart begynder længden på dagen usynligt at vende. Der skal lidt kringlede forklaringer til for at beskrive, hvorfor der er hele tre glæder og ikke kun én.

Du kan læse mere om det på DMI's hjemmeside.

Den første glæde

Det er nemlig den dag på året hvor solen går tidligst ned. Det sker i dag klokken 15:36:39.

Det er ikke noget, du kan se med det blotte øje, fordi dagen før går solen nemlig kun et sekund senere ned, og dagen efter tre sekunder.

Der er derfor tale om minimale ændringer, som vi ikke bemærker, men ændringerne er pudsige i en mørk tid. Det vil sige, at eftermiddagene ganske langsomt begynder at blive længere igen.

(Foto: Grafik Mie Hvidkjær © DR Nyheder)

Den anden glæde

Vintersolhvervet den 21. december er årets korteste dag. Her opnår vi altså det absolutte minimum mellem, hvornår solen står op, og solen går ned.

Solen vil dog ugen efter vintersolhverv stadig stå senere op, og kun eftermiddagene vil tage til i længde.

Den tredje glæde

Man kan fristes til at sige, at dagene vil blive længere i både den ene og den anden ende. Solen begynder igen at stå tidligere op fra 28. december, og vi får dermed de lysere morgener tilbage.

Facebook
Twitter