Når det blæser op, må Niels Erik et par gange om ugen redde sine får fra oversvømmelse

De særlige vejrforhold ved Vadehavet gør til gengæld, at kødet smager af mere, mener han.

Niels Erik Karstofts får har helt særlige levebetingelser tæt på Vadehavet. (Foto: Klaus Videbæk © DR vejret)

Der er får så langt øjet rækker.

Sådan virker det i hvert fald her på de lavtliggende enge ved Vadehavet på den jyske vestkyst nær Rømø.

Men der er nu ikke mere end 1.100 får og oven i det 1.700 lam, lyder det fra Niels Erik Karstoft, og det må vi stole på.

For er han er nødt til at have godt styr på sin flok, hvis han vil have dem allesammen med hjem igen.

Området, og dermed også fårene, er nemlig meget udsat for oversvømmelser, og Niels Erik Karstoft må ofte genne flokken i sikkerhed.

Der er et par kilometer ud til havet, men engene kan hurtigt blive oversvømmet på grund af forholdene på stedet. (Foto: Klaus Videbæk © DR vejret)

Selvom der kan komme en ordentlig tordenskylle sådan en lun sommerdag, er det ikke her faren ligger.

Den ligger i stedet om efteråret, hvor en kombination af højvande fra tidevandet og stærk blæst, der presser havvandet ind mod land, kan gøre det decideret livsfarligt at bevæge sig rundt på arealerne.

I september og oktober må Niels Erik Karstoft et par gange om ugen bruge sine hunde til at guide fårene ind over dæmningen, så de ikke pludseligt står under vand - bogstaveligt talt.

- Der er vi møj op' å æ dupper, siger han på sit sydvestjyske tungemål.

Da vandet trænger ind ude fra havet, bevæger fårene sig ofte ind mod land helt af sig selv, og så skal de blot hjælpes over på den anden side af dæmningen, indtil det er sikkert at slippe dem ud igen.

Men det kan ske, at nogle får søger op på en lille høj længere ude, når vandet kommer, og så er det vigtigt at få hentet dem ind også.

Får kan godt svømme lidt, mener Niels Erik Karstoft, men de vil nok være noget forkomne, hvis de selv skulle redde sig i land, siger han.

Lammekød med mere salt

Niels Erik Karstoft er tredje generation i familien, som har får til at gå her, så det er langt fra en opgave, der er fremmed for ham.

Tidligere måtte man orientere sig om vandstanden ved at kontakte opsynsmanden ved det nærmeste dige. I dag sker det via nettet.

- Det er lidt lettere, siger han og smiler.

Når fårene går rundt på arealerne, er de en del af naturplejen i området, hvor de er med til at sørge for, at arealerne ikke gror til.

Men for Niels Erik Karstoft er der også en anden fidus.

Inden vandet skyller ind over marsk og eng, bliver fårene ledt om på den anden side af diget. (Foto: Klaus Videbæk © DR vejret)

Det salte vand sætter sig i de urter og græsser, som fårene spiser, og det kan også mærkes i lammekødet, mener han.

Vadehavet får ganske enkelt kødet til at smage af mere.

- Men det betyder nok lige så meget, at fårene også får rigtig meget motion, når de går her, i stedet for at gå rundt på en lille mark, siger han.

Når vi kommer til november, og vejret bliver endnu mere uforudsigeligt, er det dog slut med afgræsningen, indtil et nyt hold lukkes ud i området igen i april.

På det tidspunkt kan Niels Erik Karstoft holde en lille vinterpause, hvor han slipper for også at skulle koncentrere sig om vinterstormene.

- Så sover jeg lidt mere roligt om natten, siger han.

Facebook
Twitter