Næste uge: Regn og rusk når resterne af stormen Karl rammer Danmark

Den tidligere tropiske storm ”Karl” bevæger sig op i Vestenvindsbæltet og det skaber ravage i både vejr og prognoser.

  • Vi lander sikkert på op til kulingstyrke i varierende grader fra midten af næste uge. Her ses en gåtur i strid kuling langs stranden ved Løkken, mens Vesterhavet viser tænder i baggrunden tirsdag den. 26. oktober 2004. (Foto: henning Bagger © Scanpix)
  • Lige nu er der intet som tyder på at vi skal have en storm i Danmark. Men det kan blive en blæsende affære. Sådan så det ud ved den nordlige vestkyst fredag eftermiddag den 29. januar 2016. Det var orkanlavtrykket "Tor" der ude fra Nordsøen sendte en kraftig blæst imod nordvestjyderne. Her er vi ved Nørre Vorupør (Foto: henning Bagger © Scanpix)
1 / 2

Når vi kommer halvvejs ind i den nye uge blæser det op og vi bliver passeret af flere regnvejr. De fleste vil nok forbinde vejrskiftet med ”typisk efterårsvejr”, ikke det vi har haft mest af, i denne sæson.

Tidligere tropisk storm tropper op

Det er den tidligere tropiske storm navngivet ”Karl”, som kickstarter det mere klassiske efterårsvejr. Karl begyndte sin levetid som et tropisk lavtryk omkring Kap Verde. Herefter udviklede Karl sig til en decideret tropisk storm under en vestgående vej og krydsede Bermuda lørdag. Nu løber systemet mod nordøst. Ifølge prognoserne vil systemet intensivere og søndag aften opnå styrke som en kategori 1 orkan på Saffir Simpson skalaen.

Læs mere om tropiske lavtryk her:

https://www.dmi.dk/laer-om/temaer/vejr/vejrgudernes-hvirvlende-dans/tropiske-orkaner-lever-af-havet/

Her ses hvordan "Karl" har bevæget sig fra Cap Verde, over Bermuda og nu er på vej op i Vestenvindsbæltet. Kilde: www.tropicalstormrisk.com

Karl mister energi

Da tropiske orkaner ”lever” af varmt havvand og afbøjningseffekt (corioliseffekten), mister Karl sine ”tropiske” egenskaber og svækkes efterhånden i styrke, når havvandstemperaturen falder. Da Karl ikke rammer fastland undervejs kan den dog overleve helt op til Vestenvindsbæltet. Og her opstår problemet. Prognoser har nemlig særdeles svært ved at håndtere posttropiske systemer med deres overskud af varme og fugt. Derfor skaber de ofte ravage i prognoserne.

Forskellige grader af kuling i Danmark

Lige nu taler vores prognose for at Danmark skal opleve forskellige grader af kuling fra midten af ugen, men da prognoserne som før nævnt har svært ved at håndtere den posttropiske energi, kan dette billede sagtens ændre sig.

Eksempel fra arkivet

Det sker en gang i mellem at disse ekstratropiske lavtryk løber op i Vestenvindsbæltet. Et kig i arkiverne får os tilbage til september 2005. Her forvildede den gamle tropiske orkan ”Maria” op på vore breddegrader og fik kedelige følger for Vestlandet i Norge. Her faldt der voldsomme regnmængder.

Facebook
Twitter