Nattefrosten spøger endnu, men snart er den væk

Et vejrskifte i løbet af weekenden kan give os enden på nattefrost.

April har haft meget solskin, der har varmet luften pænt op, men nattefrosten har holdt ved, og derfor ender måneden køligere end normalt. Her er det en april-morgen ved Lundeborg strand ved Svendborg på Fyn. Foto: Henning Kristensen

Det kan være svært at finde ud af, hvordan man bedst slipper godt gennem dagen for tiden, hvis man vil undgå en kold tur om morgen og en al for varm eftermiddag. Der er nemlig store forskelle på døgnets minimum- og maksimumstemperatur, idet der i disse dage er omtrent 15-17 grader mellem de to punkter.

Men de nul grader eller lavere er snart fortid på vejrkortet, siger meteorolog Mikael Jarnvig fra DR Vejret.

- Det ser ud til, at vi bare skal over på den anden side af weekenden, så holder nattetemperaturerne sig alle steder over frysepunktet, siger han.

Men let nattefrost på udsatte steder er slet ikke ualmindeligt i begyndelsen af maj. Så det vil ikke overraske Mikael Jarnvig, hvis vi igen oplever det i årets sidste forårsmåned.

- Det er faktisk mere reglen end undtagelsen. Man skal dog huske, at det kun er lokalt, frosten bider i maj. De fleste steder holder sig over frysepunktet.

Man kan stadig møde frosten i de tidlige morgentimer. Her er det ved Aarup på Fyn. Foto: Anders Klenow

Nattefrosten ødelægger gennemsnittet

Der har ellers været rigelig med solskin til at holde frosten borte, da april allerede har givet os mere end 200 timer med solen. Men med til mange timer sol hører også en himmel med få skyer på, og uden dem stryger varmen ud i himmelrummet. Derfor ligger temperaturen også en grad under klimanormalen på 7,2 grader.

- Det lave nattemperaturer, vi haft i april, har trukket godt ned i månedens gennemsnitstemperatur. Vi ligger en hel grad lavere end normalen, og det skyldes i høj grad de mange nætter med frost. Det er næsten kun kystområderne, der ikke har oplevet frost i april, siger han. Langs kyststrækningerne er man godt hjulpet af havvandet, der er omkring 6-7 grader varmt.

Og forklaringen handler ikke kun om solen, men også luften, uddyber Mikael Jarnvig.

- Luften er meget tør, og det betyder, at den lettere afkøles ved udstråling om natten. Hvis den var meget fugtig, ville det bare blive tåge og skyer, og så stopper temperaturfaldet, før vi ryger alt for langt ned.

De næste dage vil der fortsat være sandsynlighed for nattefrost, men om dagen vil temperaturen være høj. (Foto: Grafik: Søren Jacobsen)

Den tørre luft gør dog også, at det hurtigt går den anden vej, så snart solen er på himlen. Det kan man tydeligt se på eftermiddagstemperaturen, der har været helt oppe på 19 grader i april.

- Solen er nu kommet så højt på himlen og varmer så længe, at den let får hævet temperaturen om dagen. Og når luften som sagt er meget tør, så har solen også meget lettere ved at få opvarmet den hurtigt.

Historisk koldt i Danmark

Det er ikke ualmindeligt, at der er så store kontraster i temperaturen på denne tid af året. Men kigger vi i historiebøgerne, så er det muligt at finde endnu større forskelle, end vi oplever nu. Det fortæller meteorolog Mikael Jarnvig.

Forår

- Vi har haft nattefrost i alle årets 12 måneder i Danmark. Det er godt nok meget længe siden, at der er sat kulderekorder i sommermånederne, og de fleste kulderekorder i sommerhalvåret er over 100 år gamle, siger han og peger på de forandringer, der er i klimaet.

- Det er simpelthen, fordi klimaet generelt opvarmes, og så bliver det mere og mere sjældent, at der forekommer kulderekorder.