Noma er ikke nok: Simon høster havets grøntsager, og de skal også på din tallerken

Om fem til ti år kan du købe tang i supermarkedet, ligesom du kan købe grøntsager nu, forudser han.

Simon Weber Marcussen er 26 år gammel. De sidste fem år har han arbejdet med tang. (Foto: Klaus Videbæk © DR vejret)

Den sorte balje vugger afsted i de små bølger, men med et reb i bæltet har 26-årige Simon Weber Marcussen hele tiden baljen inden for rækkevidde.

Det er heldigt, for der er mange lækre sager at putte i den.

I starten var det et hobbyprojekt for ham at trække i vaders og at tage ud og høste.

- Men en dag ringede Noma og spurgte, om vi ville levere tang til dem, og så kunne jeg godt se, at det kunne blive seriøst, fortæller han.

Nu er der otte medarbejdere - halvdelen på fuldtid - i det lille firma "Dansk Tang", som han er medstifter af, og han har store ambitioner med havets fremmeste grøntsag.

Den smager godt, er fuld af vitaminer og mineraler og kan endda give mere liv og flere fisk i havene, hvis vi satser på den og giver den mulighed for at udfolde sig flere steder.

Men hvad er der egentlig at komme efter sådan en julidag i en dansk fjord?

Ganske meget viser det sig, da DR Vejret møder ham til tanghøst ved Isefjord i Nordsjælland.

En bæredygtig og lækker spise

Simon Weber Marcussen er kun trådt nogle få meter ud i vandet, før han får øje på den første lækkerbisken.

- Det her er helt almindeligt blæretang, som er lige til at spise, siger han.

Han plukker en buket, tager en smagsprøve op til munden, tygger lidt på den, inden han med tilfreds mine smider resten i baljen.

Simon viser her, hvordan man høster tangen på den rigtige måde.

På land ved enhver, at godt vejr er helt afgørende for en god høst. Sådan er det også i vandet.

I 2018 gik en del tang tabt, fordi det blev lidt for varmt i vandoverfladen, hvor tangen ellers primært lever og nyder godt af solens lys.

Tang er ikke en plante, men en stor alge. Den har ikke rod i havbunden, men hæfter sig fast på sten eller andre faste elementer i vandet og skyder afsted mod overfladen derfra.

I år har vi haft et koldt forår, og det har betydet, at nogle af Simon Weber Marcussens kunder har måttet vente halvanden måned ekstra på den tang, de havde bestilt.

Simon Weber Marcussen har fundet en strengetang - også kaldet spaghettitang. Det er ikke svært at se hvorfor. (Foto: Klaus Videbæk © DR vejret)

Sådan er naturen, og det, der er dårligt vejr for en type af tang, vil ofte være godt vejr for en anden. Selvom vi kun bevæger os rundt i et ganske lille område, er der mange forskellige slags her.

En af de tangtyper, der har det godt her i sidste halvdel af sommeren, er søsalat, og det får Simon Weber Marcussen også øje på.

- Den kan man finde i alle danske fjorde, siger han og fortæller, at han senere i dag skal høste omkring hundrede kilo søsalat, som i tørret tilstand bliver til omkring syv til otte kilo tang, som kan sælges videre.

Tang kan både tørres, koges, steges og spises frisk.

En af restauranternes favoritter lige nu er gracilaria. Den dukker også op, og Simon Weber Marcussen uddeler smagsprøver.

Den ligner til forveksling en tot vådt, vissent græs, men i munden virker den dejligt frisk med et godt bid for tænderne og en mild smag af salt.

En lille håndfuld gracilaria. (Foto: Klaus Videbæk © DR vejret)

Når mange nok er skeptiske over for at spise tang, kan det skyldes, at vi ikke er vant til det, og at vi forbinder tangen med den rådne lugt fra tang på stranden.

Det er ikke noget godt førstehåndsindtryk, men at finde tang der, svarer til at finde faldne og efterladte æbler under et æbletræ.

- De begynder også at lugte på et tidspunkt, siger Simon Weber Marcussen.

Nem at have med at gøre

Så længe man holder sig til tang i vandet, er tang for det meste en god oplevelse, og den er svær at forveksle med andre ting.

Som med alle andre former for sankning, er der dog et par ting, man skal holde øje med.

Først og fremmest skal man sikre sig, at vandet er rent og klart der, hvor man høster det. Så er tangen det også.

Derudover skal man undgå at plukke tang, hvor der sidder fremmedlegemer på, men tage det, der ser friskt og lyst ud. Man kan også smage på det, som Simon Weber Marcussen gør, når han plukker.

- Hvis det smager godt, så spis det. Hvis det ikke gør, så lad det ligge, siger han.

Simon Weber Marcussen skal ikke længere ud end til knæene for at finde tang i mange former og farver. (Foto: Klaus Videbæk © DR vejret)

Der er ikke problemer med giftig tang i danske farvande, men det er en god ide at plukke tang, som du kan genkende, og man skal ikke spise tang hver dag, da den har et højt indhold af jod.

Men ellers er det bare at gå i gang.

Efter 30 minutter i vandet har vi fundet syv forskellige slags tang ud af de omkring 20 slags, som byder sig til hen over et år.

Det er vel meget godt gået, og det virkede ærligt talt ikke særligt vanskeligt, selvom det selvfølgelig var Simon Weber Marcussen, der gjorde hele arbejdet.

Ledtang, savtang, lav klørtang, strengetang, søsalat, blæretang og gracelaria. I baljen ligger også lidt ålegræs (det grønne), men det skal man ikke spise. (Foto: Klaus Videbæk © DR vejret)

Udover den tang, man allerede kan finde ved kysterne, håber Simon Weber Marcussen, at han og andre iværksætter inden for få år kan få lov til at dyrke deres egen tang ved at sætte det ud på line i vandet.

Hvis man gør det og samtidig finder ud af, hvor tangen har de bedste levebetingelser, så vil det virkelig sætte skub i udviklingen.

Det vil også være godt for havets fisk, der ikke kan finde meget føde på en bar sandbund.

Hvis det lykkes, tror han, at tangen vil havne på mange tallerkener og middagsborde. Også hos dem, der er lidt for dovne til selv at gå ud i vandet og hente det.

- Om fem til ti år kan du købe tang i supermarkedet, ligesom du kan købe grøntsager nu. Så ligger det i fiskeafdelingen, og så kan du købe det friskt der. Det er jeg helt sikker på, siger han.

Facebook
Twitter