Nu skal DMI blive endnu bedre til at forudse ekstremt vejr

Computeren bygges med tre andre lande og kan give mere detaljeret indsigt i vejret.

Den nye supercomputer, der kan lave vejrprognoser, vil blive placeret på Island. Det sparer udgifter til nedkøling, og samtidig kører den på vedvarende energi. Vejrcomputeren vil være klar i 2023. Grafik: Morten Fogde Christensen.

Fra 2023 vil vi tidligere kunne forberede os på, hvis et ekstremt regnvejr truer, eller der bliver behov for at vande afgrøderne ekstra.

Med hjælp fra en kommende supercomputer vil DMI nemlig blive bedre til at kende detaljerne i vejrets udvikling langt tidligere. Det kan gøre en forskel, siger direktør for DMI Marianne Thyrring.

- Det vil betyde, at DMI i fremtiden kan levere vejrudsigter og prognoser, som er endnu bedre og mere detaljeret. Det er oplysninger, som alle interesserer sig for, og mange erhverv og produktioner er afhængig af, hvordan vejret er.

Computeren skal bygges og fysisk stå på Island, som er et af de lande, der deltager i projektet. Derudover kommer computeren også til at have Irland og Holland med i ejerstaben.

Planlægning mod vejrekstremer

De vejrcomputere, som DMI og meteorologiske instituter over hele verden bruger, får mange gange om dagen indlæst data fra alt fra vejrstationer og satellitter til skibe og fly, der sender det videre.

Store områder i det sydlige Tyskland blev i sommers oversvømmet på grund af store regnmængder. Det er vejrmæssige ekstremer som dem, at ma nhåber bedre at kunne forudsige i fremtiden. Foto: Wolfgang Rattay (Foto: Wolfgang Rattay © Ritzau Scanpix)

Det er de data, som bruges til at forudse, hvordan vejret vil udvikle sig, og eksempelvis om der kommer skybrud eller orkan.

Behovet for at få bedre data hurtigere ser Marianne Thyrring blandt andet også understreget af sommerens voldsomme regnvejr og efterfølgende oversvømmelser i Tyskland, Frankrig og Belgien.

Med mere detaljeret viden om vejrets udvikling kan man nemlig være bedre beredt på de konsekvenser, der eksempelvis følger med kraftig regn.

- Klimaforandringerne sætter dybbere og dybere spor i vores liv og samfund, og i fremtiden venter både mere ekstremt vejr og vejrskifter, og der vil den information, vi kan give borgerne, være endnu mere vigtig.

FNs klimarapport slog også for nylig endnu en gang fast, at klimaforandringerne betyder, at vi i langt højere grad vil opleve flere vejrekstremer.

- Det er uanset, om vi taler skybrud eller tørke. Vi vil gerne i god tid inden det sker, fortælle, at nu sker der noget, I skal være opmærksomme på. Så man bedre kan beskytte borgere og ejendomme endnu mere detaljeret.

Større datamængder giver flere detaljer

Når DMI bruger ordet "supercomputer" er det for at illustere, at der er tale om et seriøst monstrum af en regnemaskine. I disse år forsøger meteorologiske organisationer blandt andet at bruge data fra smartphones til at forbedre præcisionen af deres prognoser for den kommende tids vejr.

- Det er ikke bare en iPad. Det er et teknisk udtyk for, at den kan håndtere store områders data. Jo større er sandsynligheden derfor også for at sige noget om vejret i et lokaleområde. Det vil vi meget gerne højne muligheden for at gøre, og det kræver en meget stor detaljeringsgrad, fortæller direktøren for Danmarks Meteorologiske Institut.

Har det ikke været godt nok indtil nu?

- Når man arbejder på en forskningsinstituion, at så er der ikke noget, man hellere vil, end at forbedre det. Det er jo ikke fordi, vi er utilfredse, men de (medarbejderne, red.) har hele tiden ideer til, hvordan vi kan gøre det bedre. For eksempel vil vi gerne anvende satellitdata mere, og det kræver virkelig computerkraft, siger Marianne Thyrring og opsummerer:

- Det er præcisionen og træfsikkerheden, der højnes og opløsningen bliver finere.

Levetid som en spillemaskine

DMI's seneste og stadig aktive supercomputer kom i drift i 2016, og den kommende har allerede en udløbsdato. I 2028 skal der nemlig en ny, og på det tidspunkt bliver samarbejdet yderligere udvidet. Det betyder også, at der er flere lande om at dele regningen på det kraftige udstyr.

- Vi ved, at vi i 2028 skal have en ny, og så er det også Norge, Sverige, Finland og de tre baltiske lande, der er med. Den gruppe arbejder i dag i et lignende samarbejde i forhold til, hvad vi lander i nu.

- Da jeg begyndte i det her job, var jeg ved at få stress over, at vi skulle have ny computer hvert femte år. Jeg troede kun, det var ens børn, der havde behov for at skifte computere og spillemaskiner ud så ofte, siger hun og griner.

DMIs andel af supercomputeren er på 6,5 millioner euro, eller 48,3 millioner kroner, der dækker indkøb, installation og drift.

Driften kommer til at foregå på Island, og vejret har faktisk haft en betydning for, at den nye vejrcomputer skal stå netop der. Her er temperaturen nemlig lavere, og det betyder lavere udgifter til at køle den ned, og derved mindre belastning af det klima, som computeren forsøger at tyde.

FacebookTwitter