Nyd varmen og tørvejret: Bygerne venter forude

Der kommer flere skyer på himlen i weekenden, og vejret skifter mandag.

De næste dage bliver formentlig årets hidtil varmeste, men i weekenden begynder byger at tage toppen af sommerfornemmelserne. (Foto: Tove Skipper)

Hvis du trives bedst med høj sol, blå himmel og tørt vejr, skal du planlægge så meget tid som muligt udenfor de næste dage. Der vil det fortsat holde tørt og meget varmt, men der venter et skifte i vejret.

Det fortæller vært på

DR
Vejret Christian Cherry.

- Vi får det stadig varmt i dag og i morgen, men i løbet af weekenden kommer skyerne. Det starter lørdag, som egentlig bliver en rigtig fin dag, men omkring middag kommer der lidt skyer, og lørdag aften kommer bygerne så, fortæller han og fortsætter.

- Når vi starter på næste uge, vil højtrykket, der har givet

stabilt
, varmt vejr, være trukket væk, og i stedet får vi nogle dage med regn og temperaturer omkring 20 grader, lyder det.

I sidste uge viste sommervejret også, at det hurtigt kunne skifte fra blå himmel og høje temperaturer til skybrud, lyn og torden. Samme udsigt venter i weekenden. (Foto: Helle Thorngaard Jessen)

Sommervejr for alle sanserne

I weekenden venter årets formentlig varmeste dag lørdag. Her peger

prognoserne
på 30 grader. Men sammen med den omgang sommervarme følger også lyd med. Der er nemlig både regn- og tordenskyer på himlen, fortæller Christian Cherry.

- Efter

lavtrykket
i starten af næste uge, er det lidt usikkert, hvordan vejret bliver. Men det ser ud til, at det holder mest tørt, når vi er fremme ved weekenden i uge 27.

Han mener dog, at der igen kan være god sandsynlighed for at få meteorologiske sommerdage.

- Så hvis man virkelig kan lide at sidde og grille, skal man enten gøre det de næste par dage, eller vente til næste uge er godt i gang, siger han.

Der kommer regn i weekenden, og et lavtryk vil i starten af næste uge trække temperaturen ned. Det vender dog ifølge prognoserne senere næste uge.
Facebook
Twitter