Perfekt græs: Superliga-pause har været godt for grønt underlag

Pausen kombineret med gode vejrforhold giver spillerne en optimal bane.

Landets superligastadions har ligget uberørt hen, fordi corona-pausen i ligaen bremsede alle planlagte kampe. Til gengæld kan spillerne i disse uger nyde underlag, der er vokset godt under pausen.

- På en skala fra et til fem?

- Fem, siger Anders Faber Nielsen, mens han stryger hånden over det nyslåede græs på MCH Arena. Han er groundsmand, og har ansvaret for plænens stand. Og det har stor betydning. Her skal den forsinkede sæsons superliga-kampe nemlig spilles, når det er FC Midtjylland, der er på kampprogrammet.

Og hjemmebanekampene får de bedst mulige rammer. Eller underlag, rettere. Græsset har nemlig nydt godt af det særlige forårsvejr og en ekstra pause, fortæller Anders Faber Nielsen.

- Havde turneringen kørt videre, så havde vi stået i en helt anden situation, end vi gør i dag, så den pause kom, vejrmæssigt, meget kærkomment i forhold til en fodboldbane, siger han.

Groundmand Anders Faber Nielsen på græsset på MCH Arena. Plænen har nydt godt af den specielle kombination af usædvanligt forårs-vejr og corona-pause i Superligaen.

Usædvanligt forår

En våd februar blev afløst af tørt vejr, der indtraf samtidig med, at hele superligesæsonen blev sat på pause. Og det var rigtig godt for græsset. Det gav det nemlig ro til at at vokse op, uden der skulle lappes huller i plænen efter glidende tacklinger.

- Det var kritisk. MCH Arena sammen med de

resterende
superligastadions var udfordret. Græsdækket i den ene ende var cirka 60 procent, da vi
forlod
MCH Arena 11. marts. Nu vil jeg skyde på, at den er 85 procent, så sollyset har gjort en kæmpe forskel, fortæller groundsmand Anders Faber Nielsen.

Dermed stod banen klar, den fik nemlig det sidste vigtige element på plads i løbet af de seneste uger, da temperaturen begyndte at stige.

- Vi har ventet på, at temperaturen kom op. Selvom vi havde seks-syv uger med rigtig flot og tørt vejr, så har vi ventet på, at jordtemperaturen kom op. I lang tid lå den omkring fem grader, og det var for lidt. Græsset vokser bedst, når temperaturen er over 12 grader, siger Anders Faber Nielsen.

Facebook
Twitter