QUIZ: 'Nogen sol' eller 'en del sol'. Ved du, hvor meget sol vi får at se?

En vejrudsigt kan indeholde formuleringer, der er svære at forstå.

Inden DMI gjorde op med et tungt sprogbrug, ville vejret på billedet være beskrevet som "vekslende, dog gennemgående ret ringe skydække". Men siden 1980'erne kaldes det i dag for "en del sol". Foto: Palle Ragn.

Det kan være vanskeligt at afgøre, hvordan dagens vejr udformer sig, når man lytter til vejrudsigten om morgenen. "Vi får en del sol" har mange gange været

prognosen
i maj, men hvad ligger der bag de ord?

Den korte forklaring er, at vi omtaler solen og den grad, vi får den at se, fordi de fleste af os forholder os mere til sol end til skyer. Derfor har man lavet en skala for, hvornår vi omtaler mængden af solskin, der rammer os.

Den opdeler himlen i ottendedele og ser ud som følger:

Når man vurderer, hvor meget solskin der rammer landjorden, betragter man hele den del af himlen, man fysisk kan se. Derfra er det et estimat af, hvor mange ottendedele der er dækket af skyer. Derfor vil der altid være en grad af subjektiv vurdering. Grafik: Signe Heiredal, DR
Når man vurderer, hvor meget solskin der rammer landjorden, betragter man hele den del af himlen, man fysisk kan se. Derfra er det et estimat af, hvor mange ottendedele der er dækket af skyer. Derfor vil der altid være en grad af subjektiv vurdering. Grafik: Signe Heiredal, DR

Vi har samlet nogle af de flotte billeder, vi får tilsendt. Prøv at se, om du kan

gennemskue
, hvad der er "nogen sol", "en del sol" og "lidt sol".

Et opgør blandt meteorologer

Og hvorfor gradbøjer man mængden af sol, når der nu kun er én enkelt af dem i vores del af galaksen? Forklaringen skal man grave frem hos Danmarks Meteorologiske Institut,

DMI
.

Tilbage i 1970'erne var der helt faste rammer for, hvordan man gav en vejrudsigt. Den bestod af fagtermer, og derfor var den vanskelig at forså for folk, der ikke var uddannede meteorologer. Det husker Frank Nielsen,

meteorolog
og vagtchef ved
DMI
:

- Det var under monopolets tid, så nogle gange ville Danmarks Radios journalister gerne omskrive de her håbløst svære vejrudsigter. Det gik ikke altid helt godt, og ofte blev der fortalt noget, som vi slet ikke havde ment.

- Så tænkte vi, at så kunne vi jo lige så godt prøve at formulere det anderledes, så det var nemmere at forstå, fortæller han.

Det var særligt de yngre meteorologer på instituttet, der ønskede et lettere sprog. Derfor hyrede man en sprogforsker ind, der skulle hjælpe med at oversætte begreber som "vekslende, gennemgående dog ret udbredt skydække" til det mere forståelige "både sol og skyer".

- Indtil 1980'erne havde man altid kun

omtalt
skyer, aldrig sol. På den måde var det ret fastlåst. Og for de fleste er sol nemmere at forstå, og det giver bedre stemning og forståelse. Dengang var der ikke internet, så det var også vigtigt, at man kunne opfatte det via radioen.

- Det blev lidt oprør fra de unge mod den gamle skare, men i virkeligheden var det jo en form for kommunikationsarbejde, inden den slags overhovedet fandtes, griner han.

Et tætskydække over Aarhus Bugten fredag morgen. Det her vil oversættes direkte til overskyet. (Foto: Lisbeth Jensen)

En vanskelig discplin

Men selv med en klassificering kan det være vanskeligt at give en præcis melding, forklarer

meteorolog
ved
DR
Vejret Mikael Jarnvig:

- Der vil altid være en grad af subjektiv vurdering, fordi de færreste af os har mulighed for at få et komplet overblik over himlen og vurdere, hvor meget der er dækket af skyer. Selv i de regionale vejrudsigter kan det også svinge meget, fortæller han.

- Når man professionelt observerer skyer, så skal man kunne se hele himlen og ikke bare kigge ud ad vinduet. Det er internationalt bestemt for at kunne sammenligne på en objektiv måde. Man skal også observere, hvilken slags skyer det er, hvor mange ottendedele hver slags dækker, og hvor højt de ligger. Der ligger megen vurdering i den disciplin, og det tager mange år at blive en god skyobservatør.

Facebook
Twitter