Sådan er det med de hvide badehuse i Løkken

De næsten 500 badehuse skal være hvide. De går i arv, sådan at husene bliver i familien.

Næsten 500 hvide træhuse står i næsten lige rækker ved stranden i Løkken. De har en særlig historie.

De hvide badehuse i Løkken

Den hvide badeby er navnet på de 485 hvide badehuse på lange lige rækker på stranden ved Løkken.

Et badehus må maksimalt være ni kvadratmeter. Det skal have sort paptag, være hvidmalet og nymalet hvert forår, før det placeres på stranden.

Der er ingen El eller vand.

De 485 privatejede huse står på stranden fra maj til oktober. De står på den samme plads - indenfor fem meter - år efter år.

Hjørring Kommune administrerer og tildeler ret til at stille et badehus op på stranden. Det koster lidt over 2000 kroner om året at have huset.

De, som har en badehustilladelse, får den automatisk hvert forår, når afgiften til kommunen er betalt.

Tilladelsen kan gå i arv. Det sker som oftest. Ellers kan man skrive sig på en venteliste til en tilladelse.

Der er flere hundrede på venteliste. Som oftest er der en fra listen, der hvert år får en tilladelse.

Læs mere på  toppen af Danmark.dk

 

Da Løkken Badehotel åbnede i sommeren 1895, byggede man cirka 15 badehuse på stranden, hvor hotellets gæster kunne klæde om inden badeturen i Vesterhavet.

Den Hvide By fra dengang hvor bilerne kørte helt ned til husene på stranden. (© Løkken Lokalhistoriske Arkiv)

"Den hvide by" er i dag et af Løkkens brands og et karakteristisk kendemærke. 

Byen består af 485 kridhvide træhuse, der står langs foden af den første klitrække på stranden.

Sæsonen varer fra maj til oktober. Om vinteren står de 485 huse opmagasineret på en stor mark syd for Løkken.

Den Hvide By fra dengang hvor bilerne kørte helt ned til husene på stranden. (Foto: Lene Koogi © DR Vejret)

Hele familien bruger huset

Uden for et af de ni kvadratmeter store badehuse sidder Joan og Børge Kristensen fra Børglum. Det hvide badehus har været en del af Børges liv, siden han var 10 år gammel, siger han til DR Vejret:

- Det er det samme hus, som da jeg var stor dreng. Det er selvfølgelig blevet forbedret, og al råddent træ er skiftet ud.

Joan, Børges kone supplerer:

- Vores børn er vokset op med at have badehus. De bruger det også nu. Og vi har allerede givet huset videre til vores yngste datter så huset bliver i familien.

Den Hvide By fra dengang hvor bilerne kørte helt ned til husene på stranden. (Foto: Lene Koogi © DR Vejret)

Nye slagbænke i år

I den anden ende af stranden ved Løkken hygger Martin Svendsen sig med sin datter og hendes to veninder. Det hvide badehus danner ramme om en god dag ved stranden, hvor de kan søge lidt skygge indenfor i træhuset.

Den Hvide By fra dengang hvor bilerne kørte helt ned til husene på stranden. (Foto: Lene Koogi © DR Vejret)

I år har jeg forbedret huset med at sætte to slagbænke op og også male gulvet hvidt, siger Martin:

- Huset skal hvert år males hvidt. Der går cirka fem liter maling til det.

Huset tilhører noget familie til Martin Svendsen.