Endnu engang har vi haft en måned, der har sat ny global varmerekord.

Oktober følger efter en række af rekordvarme måneder, og med en global middeltemperatur temperatur på 15,3 grader blev det den varmeste oktober, der er målt globalt.

Det oplyser den europæiske klimatjeneste Copernicus.

Oktober endte globalt med at blive 0,85 grader varmere end den 30-årige klimanormal fra 1991 til 2020. Det er hele 0,4 grader varmere end i oktober 2019, der indtil i år var den varmeste oktober målt på kloden.

Afvigelsen på 0,85 grader i forhold til klimanormalen er den næststørste afvigelse nogen måned har haft globalt. Oktober overgås kun af september i år, der var 0,93 grader varmere end normalt.

Siden juni har alle måneder sat ny global varmerekord, og både juli, august og september udmærkede sig ved at være over 1,5 grader varmere end i den førindustrielle tid.

Oktober blev 1,75 grader varmere end middeltemperaturen for perioden fra 1850 til 1900.

Efter en række rekordvarme måneder er klimprofessor Sebastian Mernild ikke overrasket over, vi nu ser endnu en ny global varmerekord.

- Det er forventeligt - og det er det af flere årsager. For det første har vi den underliggende globale opvarmning, der giver stadigt stigende temperaturer. Dertil har vi i år set nogle rekordhøje temperaturer i oceanerne, og så er der lige nu en El Nino under opsejling i Stillehavet, som udmærker sig ved generelt høje temperaturer globalt.

- Endeligt var der et stort undersøisk vulkanudbrud ved Tonga tidligere på året, som sendte store mængder vanddamp op i atmosfæren, forklarer klimaprofessor Sebastian Mernild, der ud over at være leder af SDU Climate Cluster også er hovedforfatter på IPCC's sjette klimarapport.

Med den nye rekord for oktober er de ni varmeste oktober måneder globalt optrådt inden for de seneste ni år.

På vej mod det varmeste år på kloden

Den nye markante rekord for oktober har allerede sendt 2023 på rekordkurs.

- Rekorden blev slået med hele 0,4 grader, og de seneste måneder har alle ligget relativt højt. Det interessante er om 2023 bliver det varmeste år målt og beregnet indtil nu siden 1850, siger Sebastian Mernild.

Og meget tyder på, at den danske klimaprofessor kan få ret i sin antagelse om, at 2023 er på vej til at blive det varmeste år, der er registreret.

Middeltemperaturen for årets ti første måneder har været 0,55 grader varmere end normalt, og ifølge Copernicus forventes de to sidste måneder at blive relativt varme, og klimatjenesten vurderer, at 2023 vil ende med at få en middeltemperatur på mellem 0,51 og 0,58 grader over klimanormalen fra 1991 til 2020.

Dermed forventes 2023 at blive mere end 0,1 grader varmere end rekordåret 2016, der havde en middeltemperatur på 0,44 grader over den seneste klimanormal.

De forventede temperaturer for hele 2023, svarer til mellem 1,30 til 1,46 grader over middeltemperaturen i den førindustrielle tid.

Drivhusgas sætter også rekord

Samtidig med varmerekorden for oktober, sætter koncentrationen af CO2 i atmosfæren også rekord.

Målingen af atmosfærens indhold af CO2 begyndte på Hawaii i slutningen af 1950'erne, og siden har koncentrationen af CO2 været stigende, og den har ikke været højere i oktober måned, end den er nu.

Sidste år blev der i oktober målt 416 parts per million (PPM), mens tallet i år er på 419 PPM.

Ifølge Det Internationale Energi Agentur, IEA, blev der i 2022 udledt 36,8 gigatons CO2. Det er den største mængde CO2, der er blevet udledt på Jorden siden starten af IEA's optegnelser, der går tilbage til 1900.

Set over hele året forventes 2023 at sætte ny rekord for både udledning til og indhold af CO2 i atmosfæren.

- De årlige udledninger har været støt stigende over tid. I 2022 var udledningerne rekordhøje. Forventeligt vil 2023 slå endnu en ny rekord, og i dag er vi et rekord-sted, når det kommer til koncentrationen af af CO2 i atmosfæren. Ifølge IPPC (FN's klimapanel) er vi i dag på et niveau, vi ikke har set i to millioner år, forklarer Sebastian Mernild.

De rekordhøje koncentrationer af CO2 og andre drivhusgasser i atmosfæren er hovedårsagen til den temperaturstigning, vi har set accelere i de seneste 50-60 år.

- I dag er vi omkring en koncentration af CO2 på 420 PPM, som er langt over de naturlige variationer, der ligger mellem 180-280 PPM mellem istid og mellemistid, som vi har nu. Der er skabt en ubalance, og dermed ses de stigende temperaturer og et mere ekstremt vejr, siger klimaprofessor Sebastian Mernild.