Sikke et uvejr: Er det skybrudsæson?

Forårets kamp mellem varm og kold luft kan give meget kraftige byger.

Søndag aften og indtil mandag morgen var der kraftige tordenbyger med regn og lyn i store dele af Østjylland. Her er det lyn, der lyser Åbyhøj op kort inden midnat.

Det danske forår har vist sig fra alle sider i år, og de seneste 24 timer har givet endnu en facet til, hvor mange sider af det, der findes. Kraftige regnbyger, der i øvrigt også gav torden og mere end 2200 lyn, har siden søndag aften passeret over store dele af Jylland og Fyn.

Det fik søndag DMI til at varsle om, at der var risiko for skybrud lokalt. Sådan et har vi dog ikke registreret på de officielle målestationer ved DMI. Men det er ikke nødvendigvis ensbetydende med, at der ikke har været ét, siger vejrvært Morten Lynge fra DR Vejret.

- Skybrud er en lokal hændelse, så det kan sagtens give skybrud ét sted, mens der ikke har været konstateret noget bare et par kilometer derfra.

Og selvom maj normalt er en af de tørreste måneder på året, så har den også allerede vist, at den sagtens kan rumme en del vand.

Danmark ligger i foråret mellem kold og varm luft, og selvom klimanormalen for de seneste 30 år viser, at der i gennemsnit falder 47,3 millimeter regn, så har vi på månedens første 10 dage allerede fået 43,6 millimeter.

- Maj er den anden tørreste måned på året, men den kan sagtens give skybrud. Det kræver, at sol, måner og stjerner rammer rigtigt. Vi skal bruge varme, luften skal være instabil, og så har vi varme og kulde tæt på hinanden, så vi ligger lige i grænselandet for det.

Står tingene rigtigt, får det DMI til at varsle om risikoen for et skybrud. Da det skete i weekenden, gjaldt det for det meste af landet. Og det kan netop være tæt på umuligt at sige, hvor henne det falder, siger Morten Lynge.

- Hvor intense og hvor svært det er at forudsige, er 2. juli 2011 et godt eksempel på. Her tog intensiteten jo fusen på både prognoser og derved også meteorologer, siger han.

Han refererer til et af de kraftigste skybrud, vi har registeret de seneste år. I sommerdag tilbage i 2011 havde DMI meldt om risiko for, at der kunne komme vand. Det gjorde der også, i København blev det til 135,4 millimeter.

- Her målte man en hidtil uset intensitet på 3,1 millimeter pr. minut over en 10 minutters periode. I det døgn faldet der i øvrigt 135,2 millimeter nedbør i hovedstaden. Det svarer altså til, hvad vi normalt får på en hel måned.

Skybruddet over København 2. juli gav den højeste døgnnedbørsmængde i Hovedstadsområdet registreret siden de systematiske målinger begyndte i 1955.

- Døgnnedbør på over 100 millimeter er meget, det er en måneds nedbør, man får på et enkelt døgn, siger Morten Lynge til sammenligning.

Årets vådeste måned er oktober, hvor der normalt falder 83,2 millimeter nedbør.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk