Skal du sætte ny rekord i løbeskoene? Her er vejrudsigten, du skal gå efter

Vejret har stor betydning for, hvordan kroppen kan præstere.

For en maratonløber er vejret torsdag tæt på optimalt; 10-12 grader og skyet. Vinden kan dog være en modstander i dag. På billedet er det Thijs Nijhuis, der er en af to danskere, der stiller op i maratondistancen til OL til sommer. (Foto: Anders Sandfær Lysholm)

En ihærdig sælger kan nok tænde håbet om forbedrede præstationer med et par nye løbesko eller den helt rigtige cykel.

Her kan du så få et tip til, hvordan du garanteret kan forbedre dine løbetider helt gratis: Du skal bare holde øje med vejrudsigten.

Vejret har nemlig en stor betydning for, hvordan kroppen præsterer, fortæller Lars Nybo, der er sektionsleder og professor i humanfysiologi ved Københavns Universitet.

- Det kan have stor indvirken på en atlets præstation, hvordan vejrforholdene er. Men der er stor forskel på, hvilken aktivitet, man skal lave, fortæller Lars Nybo.

Han har blandt andet et samarbejde med Team Danmark, hvor han hjælper de atleter, der skal til OL i Tokyo til sommer.

Thijs Nijhuis er en af to danskere, der er udtaget til OL i Tokyo til sommer. For ham spiller vejret en stor i hans forberedelser. Han har blandt andet været i Afrika for at løbe under varmere forhold. (Foto: Anders Sandfær Lysholm)

Én af dem, der har haft god vinding af Lars Nybos råd, er den 28-årige løber Thijs Nijhuis.

Til sommer stiller han op ved startlinjen i Tokyo, og for at få en medalje om halsen, skal Thijs Nijhuis tilbagelægge 42,195 kilometer i et andet vejrlig, end han er vant til.

- Det vigtige er, at han kan minimere de negative faktorer. Han ender måske op med at løbe fem minutter langsommere, fordi han er tilvænnet varmen. Så selvom man tænker på at skulle akklimatisere for tidszone, er det altså også meget vigtigt, at man gør det i forhold til vejret og den varme, der er, siger Lars Nybo.

De japanske værter har flyttet maraton-disciplinen ud af Tokyo og til køligere egne af landet. Oprindeligt ville maratonløbet ellers skulle løbes i 35 graders varme.

Og den beslutning har helt sikkert indvirken på løbernes tider, forklarer Lars Nybo.

- Allerede når temperaturen stiger til mere end 10-12 grader, bliver præstationerne dårligere. Løbetider vil være 1-2 procent langsommere, end hvis de løber under optimale settings. Ved ekstrem varme kan det være op til 10 procent.

Høj varme kan også give løbere og andre atleter et andet problem, og derved endnu en god grund til, at arrangørerne har taget højde for vejret, uddyber Lars Nybo.

- Lad os sige, at en løber sveder omtrent en liter i timen, hvis han løber i København. Så vil det altså være 2-3 liter i timen i Tokyo. Så kan det være svært at få tid til at indtage nok væske, uden det går ud over tiden. Og det betyder, at man risikerer at dehydrere.

Optimalt løbe- og cykelvejr

Hvis du nærer et håb om, at denne artikel måske kan bruges som en god forklaring på, hvorfor du ikke skal motionere i dag, så har Lars Nybo nedslående information.

Der er nemlig stor forskel på, hvilke type af aktivitet, der har bedst betingelser i forskellige typer af vejr.

Så du kan altid prøve en ny disciplin af - næsten uanset vejrudsigten.

- Ved maratonløb er det optimalt med 10-12 grader, lav luftfugtighed, vindstille og overskyet. Men for de fleste typer af løb op til 800 meters distancer vil man faktisk gerne have det så varmt som muligt. Her er det en eksplosiv præstation, og varmen hjælper til at opretholde en høj muskeltemperatur.

Varmen kan altså både spille ind på kroppens evne til at holde musklerne varme ved korte præstationer, hvor man ikke når at løbe dem varme. Men det har også betydning for vindmodstanden, siger Lars Nybo.

- Ved cykling er det optimalt omkring 30 grader og overskyet. Når luften er varm, er der lavere luftmodstand. 80 procent af modstanden for en cykelrytter er vind, og samtidig kører de så hurtigt, så vinden også køler dem.

Uanset hvilken sportsgren, man dyrker, er det et fællestræk, at solen gerne skal være gemt væk bag skyerne.

- Kroppen producerer nemt rigelig med varme, og dér vil direkte stråling bare skade. Kroppen har nok at gøre med at skulle af med al den varme, den producerer.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk