Søren sørger for hundrede kilo bambusmad til Zoo-pandaer

Det danske klima er et oplagt sted at dyrke al den bambus, som blandt andet pandaer spiser.

Søren Ladefoged driver en planteskole, der specialiserer sig i bambus. Da København Zoo for år tilbage fik to sultne pandaer som beboere, kunne Søren glæde dyrepasserne med at skaffe den rette føde som en lokal råvarer. (Foto: Alexander Janku Ravn Homilius)

To gange om ugen kører der en helt særlig transport fra Vordingborg med kurs mod København Zoo. Bilen er pakket med planter, man ellers skal et par tusinde kilometer væk for at finde.

Nemlig de bambus-planter, som i hundredvis af kilo serveres for de to pandaer Xing og Mao Sun, der holder til i København.

- Vi høster temmelig meget, jeg vil tro, de tager 30-40 kilo hver om dagen, fortæller Søren Ladefoged, der er indehaver af Bambusplanteskolen, der har den helt særlige aftale med dyrepasserne til den zoologiske haves to kinesiske beboere.

Ifølge Søren Ladefoged er favoritsorten phyllostacus, de vokser omkring 15 centimeter om dagen, men op til 40 centimeter om dagen, når temperaturen stiger. Og bambusskuddene skal altid leveres friske. Appetitten er nemlig følsom hos de to københavnere, fortæller han.

På grund af det kolde forår har bambusplanterne ikke haft lige så meget fart på væksten, som de normalt har. Derfor vokser flere sorter kun 15 centimeter om dagen nu. Når varmen holder ved, kan de vokse 40 centimeter om dagen. (Foto: Alexander Janku Ravn Homilius)

- Der er en del spild, de er lidt kræsne. Nogle dage vil de helst spise stammerne, andre dage er det kun bladene.

Danmark er perfekt til bambus

Det er ret unikt, at man kan være med til at skaffe føde til kinesiske dyr så lokalt. Men heldigvis er det danske klima nærmest perfekt til at dyrke bambus. Et vådt efterår giver masser af vækst på de fem hektar, som Søren Ladefoged høster fra. Og da bambus-planten oprindeligt vokser i Kinas bjerge, er den også vant til frost. Derfor klarer den også en dansk vinter.

- Jeg har i flere år eksporteret fra Danmark til hele Europa. Vi har det godt, fordi det er fugtigt, og bambus bryder sig ikke om alt for varmt vejr, fortæller Søren Ladefoged.

Lidt varme er der dog behov for, og vinteren og foråret har været den dårligste i 19 år, når man skal se på mulighederne for bambus-planten at skyde frem. Det kan give bekymring, når 99 procent af pandaens kost er bambus.

- Man kan sagtens se, at tingene er sent på den i år, de skyder senere, forklarer han, og maner til ro om, hvorvidt pandaerne må gå sultne den kommende tid. Søren Ladefogeds planteskole har nemlig mange forskellige slags bambus.

- Vi er heldigvis i gang med nogle sorter, der ikke er så vinterfølsomme, forklarer han.

Godt for regnskabet

Planteskolen i Vordingborg har flere år bag sig end pandaerne i den zoologiske have. Og det var til alles fordel, siger Søren Ladefoged.

- Vores sorter stammer fra kinesiske vildtfrø, og det tager fem-seks år for en mark at gro op, lyder det.

Som bambusavler har Søren Ladefoged mange forskellige sorter af bambus at holde styr på. Han har total fem hektar, og det meste sælges til private, men de to pandaer tager også hver mellem 30 og 40 kilo bambus om dagen. (Foto: Alexander Janku Ravn Homilius)

Derfor var de første friske skud også klar fra dansk jord, da pandaerne entrerede det berømte pandabur for fem år siden.

Men den tætte placering er også en fordel for klimaet. Selvom Københavns Zoo kunne fremskaffe den nødvendige bambus andre steder i verden, ville det kræve, at det blev fløjet ind flere gange ugentligt, fortæller dyrepasser Rasmus Bak Pedersen fra København Zoo.

- Vi får det friskt. Alternativet var at importere det fra Frankrig eller Holland, siger han.

De store bjørne er nemlig kræsne anlagt, så er bambussen ikke frisk, så spiser de den ikke. Derfor er løsningen fra Sydsjælland også betydelig bedre for CO2-udledningen, fortæller de i København Zoo.

Søren Ladefoged er glad for at være fast leverandør til de pelsede gæster i København, men afhængighedsforholdet er dog stærkere for panderne end planteskoleejeren.

- Pandaerne er nok mest en sjov hobby for os, det er jo ikke det, vi kan leve af, fortæller han.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk