Sol og 20 grader: Foråret takker af med sommerhilsen

Den kommende uge ser ud til at give flere dage med 20 graders varme.

Den kommende uge kommer temperaturen op på 20 grader, nogle steder måske lidt over. Her er det ved Hvidbjerg Strand i sidste uge, da maj gav en forsmag på sommervejret. (Foto: Ole Sørensen)

Regn, blæst og nattefrost. Maj har budt på en del

meldinger
, der ikke just har lunet i vejrudsigterne. Men denne uge ser ud til at give lidt forsmag på den sommer, der begynder i næste uge.

Der er nemlig et omfattende højtryk over De Britiske Øer, og det påvirker vejret i Danmark, forklarer

vejrvært
hos
DR
Louise Gade:

- Det giver os tørt,

stabilt
og lunt vejr med op omkring 20 grader, fortæller hun.

På mandag begynder sommermånederne. Inden da får vi dog flere dage med temperaturer på 20 grader eller over. Den første reelle sommerdag har vi dog endnu til gode. (Foto: Tove Skipper)

Sol - og et "men"

Der kommer dog andet end sol på vejrkortet for ugen. Midt på ugen viser maj sig nemlig igen fra sin lunefulde side:

- Midt på ugen vil en koldfront passere os og dreje vinden om i det lidt køligere nordvestlige hjørne. Det betyder, at vi på onsdag må skære toppen af temperaturerne, men det holder tørt, og solen skal nok finde smilehuller i dagens løb, fortæller vejvært Louise Gade, og hæver samtidig optimismen for sommervejr i pinsen:

- Hen mod weekenden stiger temperaturerne igen med op mod 20 grader, hvor det bliver lunest, og solen vil igen gavmildt stråle ud over Danmark. Vejret denne uge bliver alt i alt med sommerlige fornemmelser; lækkert og behageligt med solskin og svag vind.

I følge prognoserne fra DMI, vil vi den kommende uge flere dage få temperature på 20 grader eller over. Der vil dog også være skyer på himlen de fleste dage. Ugens varmest vejr bliver i weekenden og Pinsen.

Sommeren er i gang - næsten da

Mandag går vi ind i sommermånederne, men faktisk bliver den sidste uge af foråret i følge

prognoserne
med højere temperatur end den kommende sæsonstart. Der presses højtrykket fra De Britiske Øer nemlig, fortæller Louise Gade:

- Det tyder på, at højtrykket må vige pladsen for den atlantiske lavtryksbane, som vi kender så godt. Det betyder knap så

stabilt
vejr, lidt flere skyer og dage med lidt regn eller byger, men der vil heldigvis også være plads til solen og et temperaturniveau mellem 13 og 18 grader, siger hun.

Facebook
Twitter