Solen får mere og mere plads

Lørdagen har budt på både skyer og tøsne. I morgen bliver fordelingen noget mere lige og noget mere lys.

Vinden er gået op i det nordlige hjørne, og trækker tør og kold luft ned til os de næste par dage.

Vi kan derfor se frem til en søndag - og en mandag med en hel del sol, men også ret lave temperaturer.

Iskoldt i nat

Klart vejr og svage vinde er også perfekte ingredienser til en rigtig kold nat og måske lidt rimtåge.

Havvandet holder dog lidt på varmen, så langs kysterne er det en anelse varmere. Men man skal ikke ret langt ind i landet, før den allerede fra sidst på eftermiddagen står på frostgrader og i nat udbredt nattefrost med temperaturer ned mellem 2 og 7 graders frost. Lokalt inde i landet måske endnu koldere.

Smuk søndag med rim i landskabet

Så skal man ud og nyde morgendagens solstråler, starter dagen koldt, og de fleste vil nok sætte pris på både luffer og hue.

Ud på dagen kan vi formentlig komme op omkring frysepunktet og op til et par graders varme.

I den nordvestlige del af landet lidt lunere og også lidt mere blæsende. Her kan vinden godt blæse op til en frisk vind fra nordvest, i resten af landet bliver det mest en svag til jævn vind, som blæser fra forskellige retninger eller nord og nordvest.

  • Print
  • Del artiklen: