Solskinsvejr med flaget på halv

Tør luft fra syd har tyndet ud i skyerne

Masser af solskin over Danmark i dag, og kun få steder formiddagståge. Dagtemperaturerne i dag løber op mellem 2 og 4 grader. Jævn søndenvind, men ved Jyllands vestkyst frisker vinden op i eftermiddag og aften til en frisk eller hård sydlig vind.

Det er tør luft fra syd som i nattens løb har tyndet gevaldigt ud i skydækket over landet. Kun i Nordsjælland og Bornholms syd- og østkyst fik tågen fat i nat og morgentimerne.

Stakket frist

Det fine solskin holder stort set kun i dag - torsdag morgen banker næste sæt af fronter på, ude fra Nordsøen. Nedbøren fra fronten vil torsdag starte som sne i Jylland og langsomt brede sig mod øst, alt i mens nedbøren fra vest går over i regn.

Nedbøren når først øst for Storebælt ud på torsdag aften, og mest som sne.

  • Print
  • Del artiklen: