Temperaturen stiger fortsat i nat

Det milde vejr fortsætter indtil midten af næste uge, hvor vinden drejer over i øst.

Billedet er taget klokken cirka 15.33 og i følge Jack Strandgaard var regnen lettet, og kun skyerne i jennum i Ca 100 meters højde, lå tilbage. Denne vejrtype ser ud til at passe køerne på marken, hvor græsset er stadig grønt. (Foto: Jack strandgaard © (c) DR)

Der er ikke julestemning over vejret i de kommende dage, Det er mildt for årstiden. Hvilket også kommer til udtryk allerede i nat, hvor en relativ varm og fugtig luftmasse glider over landet. Sønderjylland, Fyn, Sjælland og Bornholm får regn i nat, imens det holder mest tørt i den nordlige og vestlige del af landet.

Der kan være lokalt dis eller tåge i nat.

Derfor bliver det mildt i nat.

På denne årstid, hvor solen står lavt, har den ikke meget indflydelse på temperaturen. Men hvad er det så, der gør, at temperaturen dagen igennem har bevæget sig opad. Årsagen til den stigende temperatur frem til engang i nat skal findes i to forhold. Dels har vi en kraftig tilstrømning af lun luft fra sydvest, og dels er der en del skyer som er med til at holde på varmen.

Det vil forsat være relativt mildt indtil begyndelsen af næste uge, når vi tirsdag får luftmassen fra nord og nordøst

Fredag: Regn rammer hele landet

Det er mest i den vestlige og centrale del af Jylland, at der falder mest regn i løbet af dagen. Dog ser det ud til, at der er tørvejr i de tidlige morgentimer. Først i løbet af formiddagen breder regnen sig over Sønderjylland og senere trekantområdet og det sydfynske øhav.

Det holder tørt i den nordlige halvdel af Jylland, på Sjælland og Bornholm i formiddagstimerne, men det begynder at regne over hele landet i løbet af eftermiddagen. Følg med på DMI, for at se hvor meget regn, som falder hvor du befinder dig

Der er især Sønderjylland som får meget regn i løbet af fredagen. Bornholm derimod slipper med omkring 5 mm regn. (Foto: Louise Gade Siig © (c) DR)
Facebook
Twitter