Theilgaard: Is og sne i Sydeuropa vil være mere normalt

Vi skal omstille os til de usædvanlige vejrfænomener, siger DR's klimaekspert.

  • Der er koldt i flygtningelejren på den græske ø Lesbos. (Foto: STRATIS BALASKAS © Scanpix)
  • Det fryser i Norditalien, og i den sydlige del af landet har de fået op til en meter sne. (Foto: Matteo Bazzi © Scanpix)
1 / 2

Usædvanlige vejrfænomener ses hyppigere over hele kloden. Lige nu fryser og sner det i Grækenland og Syditalien, hvor

hjemløse
og flygtninge lider, og nogle dør i det usædvanlige vintervejr.

2016 var et rekordår i forhold til klimaforandringer. Men de overraskende vejrfænomener er kommet for at blive, siger DR's

meteorolog
og klimaekspert Jesper Theilgaard.

- Udover at vi har haft et rekordvarmt år, så er hændelserne blevet voldsommere med varme mod nord og kulde mod syd. Der er store udsving i vejret.

- Man kan sige, at den udveksling af varme og kulde, som altid har været

stabil
, er blevet ustabil, så klimaet agerer ikke, som det plejer, fortæller Jesper Theilgaard.

Kender ikke helt konsekvenserne

Den arktiske havis smelter hurtigere nu end tidligere og er tyndere end nogensinde.

Samtidig er der ophobet varm luft omkring Nordpolen - i efteråret var der mere end 20 grader varmere end normalt.

- Forskerne siger, at vi er lidt ude i ukendt terræn. De er lidt i tvivl om, hvad konsekvensen er af den smeltende havis, siger Theilgaard.

Det er jetstrømmene, der styrer

lavtrykkenes
bevægelse og altså, hvor varmen og kulden kommer hen.

- Den jetstrøm er svækket, fordi det er for varmt mod nord. Og en svækket jetstrøm kan slå lidt flere knuder på sig selv og sende varme langt mod nord og kulde mod syd, som vi så i sidste uge, forklarer Jesper Theilgaard.

Kraftigt snefald har ramt Chaman i Pakistan med temperaturer helt ned til minus 15 grader i dagtimerne. (Foto: AKHTER GULFAM © Scanpix)

Mere ustabilt end tidligere

Der har historisk set været andre ustabile perioder, men Theilgaard understreger, at det ikke er set udvikle sig med samme hastighed tidligere.

- Der var også varme i middelalderen, og så havde vi en lille istid i 1600-tallet, men klimaet har været mere

stabilt
. Forskerne siger, at den her
stabile
periode, som har været grundlaget for vores
civilisation
, er ved at være slut. En ny æra sætter nye udfordringer for vores landbrug, vores fiskeri og den måde, vi indretter vores samfund på, understreger Jesper Theilgaard.

Stigende havvand, mere nedbør og flere tørkeperioder gør, at vi skal åbne øjnene for det, der sker lige for næsen af os, siger Theilgaard.

- Vi kan ikke ændre noget på kort sigt. Det fortsætter de kommende årtier. Man er nødt til at ændre sine

afgrøder
og
infrastrukturen
, siger Theilgaard.

I november trådte den såkaldte Paris-aftale i kraft, hvor man har vedtaget at arbejde for at

reducere
verdens CO2-udslip i håbet om at stoppe klimaforandringerne.

- Aftalen gik ud på at få løst og stabiliseret klimaet på længere sigt ved at stabilisere udledningen af

drivhusgasser
, og det er sådan set det, det handler om. Men
Paris-aftalen
er bare ikke god nok endnu. Den skal forstærkes, så vi kan holde en temperaturstigning under de to grader, siger Jesper Theilgaard.

Facebook
Twitter