Total solformørkelse på Færøerne tiltrækker turister i tusindvis

Flere tusinde turister er landet på Færøerne, hvor de venter på den totale solformørkelse på fredag. Her kan du møde fire af dem.

Fire rutinerede solformørkelsesturister er landet i Tórshavn. Fra venstre Jørgen Schiøtt, Jørgen Olsen, Bjarne Jensen og Pia Severin Krejci. (Foto: Lene Koogi © DR Nyheder)

Til daglig er Pia Severin Krejci kontorassistent på Nykøbing Falster. I dag er hun turist på Færøerne, hvor hun sammen med omkring 8000 andre turister er taget til øerne i Atlanterhavet for at opleve den totale solformørkelse 20. marts.

Tog til Ghana

Det bliver femte gang, at hun skal opleve en total solformørkelse. Hun husker tydeligt den første gang i 2006, fortæller hun til DR Vejret:

- Jeg havde bestilt rejsen til solformørkelsen i Tyrkiet med et rejseselskab, men afbestilte den så igen på grund af krisen med Muhammedtegningerne. Samtidig fandt jeg ud af, at den samme solformørkelse kunne opleves i Ghana i Afrika.

Pia Severin Krejci venter sammen med vennerne på den totale solformørkelse i Tórshavn på Færøerne. (Foto: Lene Koogi © DR Nyheder)

Pia rejste så til Ghana, og siden har hun samlet solformørkelser i rygsækken.

- Jeg er fascineret af synet og oplevelsen, hvor det bliver koldt og mørkt. De små hår i nakken rejser sig og stritter.

Mød et par danske 'vikinger', der også har taget turen til Færøerne:

I dag i Tòrshavn er de faldet i snak med Bjarne Jensen fra Hadsten. Han vil koncentrere sig mere om oplevelsen end om at tage billeder under selve solformørkelsen, forklarer han:

- Der skal så meget specielt udstyr med filtre til, så det lader jeg andre om. Jeg tager billeder før og efter de minutter, hvor der er totalt mørkt, temperaturen er faldet og stjerner og planeter i nogle minutter træder tydeligt frem på himlen. Han har som de andre oplevet flere solformørkelser. Blandt andet i Etiopien for to år siden.

8000 turister

De færøske turistmyndigheder vurderer, at øerne har fået besøg af omkring 8000 mennesker, som er her for at opleve de få magiske minutter på himlen fredag klokken 9:41 lokal tid, når den fulde solformørkelse indledes.

I Danmark er formørkelsen "kun" delvis. Men den bliver alligevel en oplevelse, fordi månen dækker over 80 procent af solen.

DR Nyheder dækker solformørkelsen på TV, på nettet og på DR Vejret på Facebook, Twitter og Instagram.

Fredag formiddag er der delvis solformørkelse i Danmark, mens den er total over Færøerne og Svalbard.

DR følger solformørkelsen direkte på dr.dk og DR2 - og du kan selv bidrage med hashtagget #DRsolformørkelse, #FaroeIslandsEclipse og #FaroeIslands.">http://mu.net.dr.dk/admin/programcard/get/?id=urn:dr:mu:programcard:550860556187a4153812ffdf

Solen bringer mig ud i verden

Venner, familie og kolleger trækker lidt på skulderen og konstaterer – nå, nu skal du ud at se på solformørkelse igen, når hun bestiller rejsen og pakker kufferten med solformørkelsesbriller.

Selv konstaterer hun:

- Der er så mange, som rejser ud for at se store fodboldkampe. Jeg tager solformørkelserne. Solen bringer mig til verdensdele, som jeg ellers ikke ville have besøgt.

Pia er ved at spare sammen til en solformørkelsesrejse i USA i 2017.

Solen skaber venskaber

Den, der har oplevet en total solformørkelse, glemmer det aldrig. Man ved ikke hvordan det er, før du har oplevet det. Sådan lyder nogle af påstandene.

Pia har selskab af to gange Jørgen på denne tur. De nikker bekræftende til påstanden.

- Jeg har indtil nu kun oplevet et halv minut af en total solformørkelse i klart vejr, de andre gange har det været skyet, forklarer Jørgen Olsen fra Nykøbing Falster:

- Nu skal jeg gerne fange en solformørkelse uden skyer her på Færøerne på fredag. Som Pia prioriterer han også tid og penge til rejser med solformørkelser.

Pia Severin Krejci venter sammen med vennerne på den totale solformørkelse i Tórshavn på Færøerne. (Foto: Lene Koogi © DR Nyheder)

Til USA i 2017

- Jeg har bestilt til Indonesien næste år og kigger også seriøst på USA i 2017.

Sammen med Pia og Jørgen fra Helsingør ses han også mellem rejserne. De ser billeder og går på nettet for at finde billeder og rejsebeskrivelser fra andre trofæturister, som solformørkelsesturisterne også kaldes.

Pia Severin Krejci venter sammen med vennerne på den totale solformørkelse i Tórshavn på Færøerne. (Foto: Bjarne Jensen © Brugerbillede)

I dag i Tòrshavn er de faldet i snak med Bjarne Jensen fra Hadsten. Han vil koncentrere sig mere om oplevelsen end om at tage billeder under selve solformørkelsen, forklarer han:

- Der skal så meget specielt udstyr med filtre til, så det lader jeg andre om. Jeg tager billeder før og efter de minutter, hvor der er totalt mørkt, temperaturen er faldet og stjerner og planeter i nogle minutter træder tydeligt frem på himlen. Han har som de andre oplevet flere solformørkelser. Blandt andet i Etiopien for to år siden.

8000 turister

De færøske turistmyndigheder vurderer, at øerne har fået besøg af omkring 8000 mennesker, som er her for at opleve de få magiske minutter på himlen fredag klokken 9:41 lokal tid, når den fulde solformørkelse indledes.

I Danmark er formørkelsen "kun" delvis. Men den bliver alligevel en oplevelse, fordi månen dækker over 80 procent af solen.

DR Nyheder dækker solformørkelsen på TV, på nettet og på DR Vejret på Facebook, Twitter og Instagram.

Fredag formiddag er der delvis solformørkelse i Danmark, mens den er total over Færøerne og Svalbard.

DR følger solformørkelsen direkte på dr.dk og DR2 - og du kan selv bidrage med hashtagget #DRsolformørkelse, #FaroeIslandsEclipse og #FaroeIslands.

Facebook
Twitter