Tropisk cyklon hærger i Østafrika: 100 mennesker omkommet

Storbyen Beira i Mozambique forbereder sig på en voldsom cyklon efter dage med kraftig regn.

Den fjerdestørste by i Mozambique, Beira, og Nova Sofala er blevet ramt af en den kraftigste cyklon i Østafrika i over ti år.

Omkring hundrede personer har mistet livet, efter Mozambique og Malawi har været hærget af voldsom regn.

Det skriver bbc.co.uk.

Nu er storbyen Beira med 500.000 indbyggere ved Mozambiques østkyst blevet ramt af en cyklon, der klokken 6 fredag morgen befandt sig lige over byen.

Uden for cyklonens øje er vinden nået op på 50 meter i sekundet i middelvind og har haft vindstød omkring 64 meter i sekundet.

Efter cyklonen har ramt land, er den endnu ikke svækket særligt, og klokken 6:30 fredag morgen lå den stadig i en kategori 3 cyklon.

I løbet af det næste døgn vil cyklonen bevæge sig mod vest. På sin rejse mod nabostaten Zimbabwe vil den svækkes til en regulær storm, men både vind og nedbør vil fortsætte med at skabe ødelæggelser.

Savnet regn er ødelæggende

Mens vi herhjemme har fået over 74 mm regn og taler om en usædvanlig våd marts, har man i dele af Malawi og Mozambique udsigt til op til 300 mm regn.

Men selvom der er tørke og brug for regn i denne del af Afrika, vil den kraftige regn være uønsket.

Mozambique bliver angrebet af vand fra alle sider. Regnen vil i de kommende mange timer hamre ned, og da den tørre jord endnu ikke kan absorbere vandet, vil vandet blive samlet i floderne i Sofala regionen.

Her vil vandet i første omgang have svært ved at komme væk, da fem til syv meter høje flodbølger vil blokerer for vandets naturlige strøm.

Facebook
Twitter