Tyskerne fik regnvejr til nederlaget: Sådan var vejret, da Danmark blev befriet

En tur i arkiverne viser, hvilket vejr vi havde for 75 år siden.

Der var fejring i gaderne og flag i hænderne, men hvis man ville klare det uden vådt overtøj, var der behov for en paraply i den anden hånd.

Selvom sindene med ét blev lyse, da den tyske besættelsesmagt slap grebet om Danmark, så var himlen i mørke nuancer under befrielsen 5. maj 1945.

Vejrudsigten bød nemlig på regnbyger, og ens påklædning skulle også

håndtere
en kølig dag. Natten til lørdag 5. maj var der nemlig frostgrader, og med et
lavtryk
over landet var temperaturerne mellem seks og ti grader.

Dans og fest på Rådhuspladsen i København i dagene efter befrielsen den 5. maj 1945. (Foto: Flemming Bergsøe © Nationalmuseet)

Det viser data, som Danmarks Meteorologiske Institut har i deres arkiv. I det kan man finde Stig Rosenørn beskrivelse af, hvordan dagene omkring Danmarks Befrielse så ud:

- Aftenen den 4. maj var præget af en opfriskende, sydøstlig vind og temperaturer omkring 10 grader. Der var begyndende regn i det sydvestlige Jylland, mens det holdt tørt over de nordøstlige egne, forklarede Stig Rosenørn.

Og meget mere opløftende blev det altså ikke dagen efter, fortsætter

meteorologen
:

- Natten bragte en front og et mindre

lavtryk
ind over landet. Dagen blev skyet til overskyet med stedvis regn og temperaturer mellem 6 og 10 grader - de fleste steder med frisk vind.

En nærmest identisk vejrudsigt kunne man i øvrigt læse både 60 og 69 år senere.

Og i følge vært på

DR
Vejret Christian Cherry er det en ret normal vejrudsigt for starten af maj måned:

- Maj følger efter aprils lidt lunefulde vejr, og vi kan derfor se eksempelvis frost som i nat, men også høj sol og varme. Alligvel ligger 5. maj 1945 lidt under i forhold til temperatur, og det har været et par grader køligere end normalt, siger han.

  • Kapitulationen for de tyske soldater skete i dagene efter 5. maj. Her måtte soldaterne klare sig hjem mod Tyskland med hestevogne og i silende regn. Billederne er taget i Jylland. (Foto: Hakon Nielsen)
  • Tyske soldater på vej hjem til Tyskland efter kapitulationen. Soldaterne havde dog stadig deres våben. (Foto: Hakon Nielsen)
1 / 2

Kilder: Dansk vejr i 100 år, National Oceanic and Atmospheric Administration(NOAA) og Danmarks Meteoroligske Institut(DMI).

Facebook
Twitter