Vandstanden falder natten igennem

Meget tyder på, at vandet roligt strømmer ud af de indre farvande uden store tilbageskvulp.

Høj vandstand i Syd- og Sønderjylland. (Foto: Mette Hein © DR BRugerbillede)

Efter at især flere danske kyster i de indre

farvande
har oplevet noget, der ligner en 20 årshændelse, så falder
vandstanden
nu der, hvor den var højest.

Bagenkop på Langelands sydspids nåede højest op af alle. Klokken 14.30 var

vandstanden
hele 1,72 meter over normalen, hvilket er ganske meget for området syd for Fyn.

Nogenlunde samtidig toppede målerne i Kolding,

Aabenraa
, Sønderborg og Rødby med vandstande mellem 1,60 og 1,63 meter over normalt.

I skrivende stund omkring klokken 17 er

vandstanden
faldet mellem 5 og 10 centimeter i de hårdest berørte områder syd for Fyn og i Lillebælt.

DMI
forventer at afvarsle omkring klokken 23, hvor
vandstanden
alle steder ventes under varslingskriteriet på 1,25 meter.