Vejrbomben, der har ramt USA, skyldes voldsomt sammenstød mellem kulde og varme

En 'atmosfærisk bombe' har ramt Nordamerika, fortæller DR's vejrvært.

Indbyggere kæmper sig vej til et lokalt supermarked i byen Buffalo i delstaten New York på østkysten af USA vader gennem snedriverne 24 december. Landet blev over julen ramt af en 'atmosfærisk bombe'. (Foto: © JOED VIERA, Ritzau Scanpix)

I Montana faldt temperaturen til minus 45 grader.

I New York fik indbyggerne én meter sne.

Og selv i Florida i den sydlige del af landet havde alligatorer og flamingoer udsigt til tre-fire frostgrader.

Stormen Elliot, der over julen har hærget flere amerikanske byer og medført flere dødsfald, beskrives af amerikanske medier som en "bombecyklon".

Men herhjemme er den korrekte betegnelse for det vejrfænomen, der har ramt USA, en "atmosfærisk bombe".

Det forklarer DR's vejrvært Thomas Mørk.

- Det er et veletableret begreb inden for meteorologi. Det forekommer, hvis lufttrykket falder med 24 hektopascal inden for 24 timer, forklarer han.

Hektopascal er en enhed til at måle lufttrykket.

Beskriver hurtighed og intensitet

Fænomenet kan forekomme, når kold luft møder varm luft. Det skaber en situation, hvor den varme luft stiger til vejrs, og luftmasserne cirkulerer og skaber stærke vinde.

Stiger luften til vejrs hurtigere, end den kan erstattes af ny luft ved jordoverfladen, fortsætter trykket med at falde drastisk.

En "atmosfærisk bombe" er altså defineret af, hvor hurtigt lufttrykket falder og ikke, hvor voldsom stormen er.

- Det beskriver bare, at det er intenst, det der sker, siger Thomas Mørk.

Fænomenet forekommer også herhjemme, fortæller han.

- Vi ligger typisk lidt beskyttet her i Danmark, men man ser det ofte, når kraftige lavtryk udvikler sig ude i Atlanterhavet, siger vejrværten.

(Foto: © Grafik: Sandra Bertelsen)
(Foto: © Grafik: Sandra Bertelsen)

Rocky Mountains danner barriere

Anderledes udsatte er man dog i USA.

- Her har man bjergkæden Rocky Mountains ude vestpå, der er en barriere, som holder den milde stillehavsluft fanget derude, og så kan den ekstremt tørre og kolde luft fra de arktiske egne blæse hele vejen ned over Canada og ned til USA, forklarer han.

- Mange steder i USA er der derfor næsten kun to muligheder for vejr. Det er varmt og fugtig, hvis vejret kommer sydfra fra Den Mexicanske Golf, og så kan det være arktisk og rigtigt kold luft, hvis vejret kommer nordfra, fortæller DR's vejrvært.

Det sidste var det, der skete i juleweekenden i USA. Lokale myndigheder advarer stadig mod at køre ud i flere områder, men der er til gengæld udsigt til mildere vejr, siger Thomas Mørk.

- Der er bedring på vej. Lige nu strømmer varm luft ind over store dele af USA. Det ender sandsynligvis med, at de i starten af det nye år får det rigtigt varmt for årstiden i store dele af USA og Canada, siger Thomas Mørk og tilføjer:

- Så det er lige fra den ene yderlighed til den anden.

Video fra sociale medier viser forholdene i delstaten New York.

Svært at sige om vejrbomber bliver mere udbredte

Spørgsmålet er selvfølgelig om et varmere klima, kan føre til flere atmosfæriske bomber. Ifølge Thomas Mørk er det ikke helt entydigt at svare på.

- Men noget tyder dog på, at de meteorologiske forhold, som befordrer dannelsen af atmosfæriske bomber, bliver mere favorable i et varmere klima.

- Jetstrømmene kan muligvis bugte sig mere fra nord til syd i et varmere klima, og det kan være med til at skærpe kontrasterne mellem varme luftmasser fra syd og kolde arktiske luftmasser fra nord, siger han,

Det er netop kontrasten mellem varme og kulde, som er en af de primære kræfter i dannelsen af atmosfæriske bomber.