Vinden har i aften og nattens løb rusket gevaldigt i træerne, og flere har lagt sig fladt ned på veje og skinner.

Selv om stormen Otto har tabt pusten, er den en af flere, der i de seneste år har lagt vejen forbi Danmark.

De seneste 12 år har nemlig været exceptionelt blæsende, da flere storme har blæst ind over de danske kyster.

- Otto er et udmærket eksempel på den type storm, som vi har fået flere af, siger meteorolog og vært på DR Vejret Søren Jacobsen.

De forgangne årti, som i meteorologisk kontekst gælder fra 2011 til 2020, har været årtiet med flest småstorme, uddyber han.

- Jeg vil forsigtigt konstatere, at vi ikke har fået flere kraftige storme, men vi har derimod det sidste årti fået flere af de små.

Otto var ikke grum

Otto er af Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) blevet kategoriseret som en regional klasse-2-storm.

DMI placerer storme på en skala, der går fra 1 og mildest til 4 og stærkest, og Otto har ligesom sine småstorm-søskende heller ikke været særlig markant, siger vejrværten.

- De små storme har ikke voldsomme vindstyrker, og de forårsager ikke markante skader.

Selv om der i følge Søren Jacobsen ikke er et klart svar på, hvorfor vi oplever flere småstorme, så kan han konstatere, at de raserer.

Ifølge DMI's oversigt blæste 26 forskellige småstorme forbi i Danmark fra 2011 og 2020.

Søren Jacobsen vurderer, at det er årtiet med flest klasse 1-storme i 130 år.

Fra 2021 og frem til nu har vi haft fem forskellige storme, der alle har ligget nederst på stormskalaen.

Blandt de forbifarende storme i det forgangne årti var Dagmar, som gik i land ved den jyske vestkyst i 2015, og Helga, der ramte kysten senere samme år.

Dengang var meldingen fra DMI også, at det frem mod år 2100 generelt ville blive mere blæsende i Danmark.

Klimaforandringerne har en finger med

Søren Jacobsen kan ikke pege på én god forklaring på det stigende antal småstorme, men han mener, vi kan blive lidt klogere, hvis vi kigger mod klimaforandringerne og de stigende temperaturer.

Det er nemlig blandt andet omkring Arktis, at temperaturforskellen mindskes, hvilket er med til at sørge for, at der ikke kommer kraftige storme.

- Men i og med det bliver varmere, så kommer der også mere latent varme, forklarer han.

- Når der er varmere fugtighed i luften, og når den fugtighed fordamper i stormudviklingerne, så giver den et ekstra skud energi, som kan resultere i flere storme.

Selv om 2010'erne var plaget af en del småstorme, så ramte to af orkanstyrke også.

I 2013 blæste Allan og Bodil nemlig Danmark halvt omkuld.

Kørt før middagstid i december 2013 landede den hidsige storm Bodil på den jyske vestkyst.

På cirka 20 timer løb den kraftige storm ind over landet, mens den ruskede i bygninger, væltede biler og oversvømmede sommerhusområder.

Allans visit et par måneder forinden var kort, men stormen satte alligevel sit præg, og satte desuden danmarksrekord med vindstød på 53,5 meter per sekund.

For at finde et årti, som blev gennemblæst lige så grundigt, skal vi spole tiden nogle år tilbage.

- Hvis vi kigger på klasse 3 og klasse 4, så var det meget stormfuldt i 80’erne, siger vejrværten, som tæller sig frem til, at der var 19 storme i løbet af de ti år.

Sammen med 'Lørdagskyllingen', 'klaphatten' og filmen 'Zappa', ramte tre orkaner og en kraftig vind blandt andet Danmark i 1981, 1983, 1984 og 1985.

Ifølge DMI var der tale om en "orkanagtig vestenstorm" i 1984, der fra Skotland bevægede sig ind over Danmark ledsaget af meget høje vindhastigheder.

Over det meste af landet var middelvinden 21-32 meter i sekundet, og i vindstød blev der registreret 30-35 meter i sekundet.

Decemberorkanen 1999

Selv om stormen rev noget i trækronerne, så er det ikke den, Søren Jacobsen fremhæver, hvis man spørger ind til den værste storm nogensinde.

- Normalt går 99-orkanen for at være den mest voldsomme, vi har haft.

Det er ikke kun i dag, journalister bevæger sig ud i det blæsende vejr for at rapportere. I 1999 kæmpede den udsendte journalist, da han var med i TV Avisen fra Fyn.

Orkanen kom fra det sydlige Skotland og bevægede sig mod øst ud over Nordsøen under kraftig intensivering.

Den førte til ødelæggelser for i omegnen af 13 milliarder kroner, og syv mennesker omkom, mens mere end 800 blev kvæstet.

På Rømø måltes middelvinde på 38,1 meter i sekundet og samme sted vindstød på 51,4 meter i sekundet, inden måleren gik i stykker.

Om vi i fremtiden kommer til at opleve en intensivering i antallet og styrken af storme, er Søren Jacobsen meget i tvivl om.

Han forholder sig til klimaforskningen, som ifølge vejrværten peger i retningen af, at vi godt kan forvente, der kommer flere af de kraftige storme.