Vi er vågnet til efterårets koldeste morgen

Temperaturen har flere steder i Jylland været lidt under frysepunktet. Torsdagen bliver tør og kølig.

I Sønderjylland har bilisterne i den tidlige morgen måtte skrabe is af bilruderne. Det samme har været tilfældet i Midtjylland.

René Fokdahl har skrabet is på bilruden denne næstsidste dag i oktober. (Foto: René Fokdahl © Brugerbillede)

Nattefrosten har for første gang vist sig i oktober. Det er ret enestående, at vi skal så langt hen som den næstsidste dag i oktober, siger DR Nyheders vejrvært Mikael Jarnvig:

- Det er den koldeste morgen hidtil i dette efterår. I Isenvad i Jylland har DMI målt 0,9 grader i de meget tidlige morgentimer.

Andre steder i Jylland har termometeret også været nede under frysepunktet.

Første gang vi mærkede lidt til nattefrosten i dette efterår var helt tilbage til den 23. september.

Kølig dag med sol

Torsdagen er andre steder  begyndt med mellem 0 og 3 grader, og temperaturen stiger i løbet af dagen til omkring 10 grader.

-  Vi kan se frem til en kølig dag med lidt sol. Skyerne kommer først senere - og de kommer fra vest og kan give lidt regnevejr i Vestjylland sidst på dagen.

Plusgrader den kommende nat

Natten til fredag ser ud til at blive skyet og også med regn ind imellem.

- Nattefrosten ser ikke ud til bide sig fast, for den kommende nat vil ikke blive så kold og holder sig over frysepunktet, siger Mikael Jarnvig.

Vinden, som vi ikke mærker meget til i dag- og aftentimerne, vil i nattens løb tage til og blæse fra  sydøst og syd.

René Fokdahl har skrabet is på bilruden denne næstsidste dag i oktober. (Foto: Gunnar Jensen © DR Brugerbilleder)