VIDEO Lake effect: Over halvdelen af USA er dækket af sne

Den meget kolde vinter er kommet tidligt i år, og temperaturerne er usædvanlig lav i byerne Chicago, Buffalo og Detroit.

Flere byer i USA har fået den første sne, fordi den såkaldte "lake effect", hvor en kold vind henover varmt vand i søerne, skaber masser af sne.

Det er blandt andet i Chicago, Detroit og Buffalo, hvor indbyggerne kan trille snebolde.

I denne tid er mere end halvdelen af USA dækket af sne, selv i den sydlige stat Texas. I Buffalo er der registreret et snefald på 10 centimeter i timen.

Forklaringen på "lake effect" ligger i den meget kolde luft fra Canada, som trækker ned vest for de store amerikanske søer, siger DR Nyheders vejrvært Mikael Jarnvig:

- Det er et klassisk og kendt vejrfænomen, hvor den meget kolde luft kommer ud over søerne, hvor søvandet fortsat er lunt.

Se video om "lake effect" i toppen af artiklen.

 

Facebook
Twitter