VIDEO Se hidsig vind blæse vejrvært omkuld

I dag for to år siden blev Danmark rusket igennem af oktoberstormen, som slog vindrekorder

I dag for to år siden blæste taget af et højhus i Lyngby og ned på motorvejen og på togskinnerne. Flere stilladser og kraner væltede. Og træer andre steder i Danmark knækkede som tændstikker.

Det var oktoberstormen Allan, som blæsende hurtigt strøg hen over Danmark i løbet af få timer.

Allan tegner sig for to Danmarksrekorder i vind, nemlig i middelvind og også i vindstød. Det sidste målte DMI til 53,5 meter i sekundet, mens middelvindsrekorden nåede 39,5 meter i sekundet.

Her er faktaforskellene på de to storme Allan og Bodil (Foto: © DR- Grafik: Mie Hvidkjær, (c) DR)

Men hvordan opleves den vindhastighed? Kan du stå fast på fortovet? Det har vejrvært Mikael Jarnvig testet hos Force Technology i Lyngby, hvor han tjekkede ind i en vindtunnel med sin gamle røde paraply. Se video i toppen af artiklen.