VIDEO Søens rovfisk søger op til det kolde søvand

Hele sommeren har gedderne gemt sig på bunden af de kolde søer, men nu vågner søerne op igen

Badevandstemperaturen er for mange mennesker dernede, hvor de kvier sig ved tanken om at tage en badetur i en sø.

Men for søernes rovfisk, gedden, og dem der forsøger at fange dem, er det efterårskolde vand ligefrem at foretrække.

Gedden er en glubsk rovfisk, som er kendt for at spise ællinger, vandrotter og enhver fisk, der kommer forbi dens brede gab.

Fisken har hele sommeren gemt sig på bunden af søerne, men nu har det kølige overfladevand fået den op nær overfladen.

Det kan både lystfiskere og naturgæster opleve, når de er ude ved søerne her i oktober.

Se hvor stor søens rovfisk er i videoen øverst i artiklen.

Facebook
Twitter