VIDEO Stormturisten Hanne trodser Bodil: Ej, det er ikke så slemt

Pensionisten Hanne Mejland trodser stormen Bodil for at tage billeder af stormen.

Det var den jyske vestkyst, der først fik besøg af stormen Bodil. Alligevel var der flere, der valgte at trodse den kraftige vind.

En af dem var pensionist og stormturist Hanne Mejland fra Thorsminde.

- Jeg elsker at tage stormbilleder. Jeg kan i det hele taget godt lide at fotografere, men de her stormbilleder... Man kan ikke tage to billeder, der er ens, siger hun og fortsætter: 

- Man kan tage et billede af en sommerfugl på en busk, og det kan man så tage igen, men du kan ikke tage et billede af den samme bølge igen, fortæller hun.

Du tænker ikke, at det er lige voldsomt nok?

- Ej, det er ikke så slemt endnu.

- Vi kører hjem, inden det bliver for slemt, forsikrer Hanne Mejland.

Mød stormturisten Hanne Mejland, der har valgt at trodse stormen Bodil for at tage billeder af uvejret, i videoen i toppen af artiklen.

Facebook
Twitter